16.07.2013 Views

Claus Raasted præsenterer - Rollespilsakademiet

Claus Raasted præsenterer - Rollespilsakademiet

Claus Raasted præsenterer - Rollespilsakademiet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

System Danmarc (det berømte)

”Ja, hvad andet kan man sige, end tusind tak til arrangørerne for et

fantastisk gennemarbejdet, gennemforberedt, tankevækkende og frem

for alt tiltrængt scenarie. At se hvordan rollespil kan bruges som medie

med en overordnet vision og et bagvedliggende debatskabende tema,

som gennemsyrede spillet og settingen, er i mine øjne et opløftende syn.

Endelig noget nyt i dansk laiv!”

- Nikolai Schulz

I december 2004 kom lederen af Kraftwerket til onsdagscafé og fortalte

os, at vi burde tage os sammen og lave et nyt System Danmarc, i stedet

for bare at snakke om det. Der var en bunke penge, hun kendte til, som

var øremærket til lige netop den slags projekter. For det var på tide at

vi lavede vores svendeprøve og beviste hvad vi kunne. I vores brandert

og gode humør var der flere der købte idéen og ugen efter var projektet

i gang.

De første idéer der kom på bordet var et Incrowd scenarie i hele

København, med lokationer der kunne transformeres til alt hvad der

var behov for. En stor gruppe NPC’ere skulle spille de forskellige roller,

alt fra bankrådgivere til mafia eller hemmelige broderskaber, og så

trylle hele settingen om, mens de næste spillere var på vej. Heldigvis

blev vores første rigtige brainstorm afholdt på Kraftwerket, og da en

containerby blev foreslået, og Toftegårds Plads lå lige uden for vinduet,

var der ingen tvivl om hvor vi skulle hen. Vi valgte at bruge samme

demokratiske vinkel som til Det Sidste Vers, men rent faktisk bygge

scenariet op omkring det denne gang, og ikke bare bruge det som en

undskyldning til at søge penge.

Der var ingen tvivl om, at det skulle blive et scenarie der skulle huskes

for evigt. Vi skulle fandme vise hele verden, og især det forstokkede

rollespilsmiljø, at vores idé var den bedste og at udførelsen af den ville

blive et brag, der ville gå over i historien. Alle dele af projektet skule

udføres i stor stil og da PR’en var det første vi skulle vise frem måtte det

blive intet mindre end legendarisk.

Der blev produceret flyers i cokeposer, løgnhistorier om at der allerede

var ved at være udsolgt, pjecer, concept art, internetspam, events til

andres arrangementer og en filmtrailer, med et rigtigt filmhold og

actionindhold, så folk straks ville bide på krogen. Det viste sig dog at

budskabet i filmen var en anelse for voldsomt og vi måtte bruge meget

energi på at sige nej til spillernes idéer om at spille organstjælende

gadelæger, voldspsykopater og ulvemennesker i forklædning.

Et af de tiltag, der skulle gøre scenariet revolutionerende, var idéen om

at lade alle hold blive skabt på obligatoriske workshops, i stedet for at

lave en skriftlig ramme folk kunne skabe indenfor eller skrive alle 350

roller selv. Idéen var hentet hjem fra Sverige, hvor PSA havde været

til artsy fartsy scenarie uden os andre. Ingen af os vidste derfor hvad

det gik ud på, men blev meget hurtigt overbevist, da han lavede en

prøverunde for arrangørerne. Havde vi også fattet hvor stort et arbejde

det er at workshoppe 350 deltagere havde vi nok tænkt os om en ekstra

gang. Det blev til syv weekender med workshops non stop.

Med store smil og ålchubs fik vi lov til at låne Toftegårds Plads 6 uger.

Derfor kunne vi også have et byggecrew bestående af frivillige gående

i 3 uger før scenariet og fik dermed bygget en helt vildt fed setting.

Vi fik bla. samlet og spredt ca. 20 tons skrald (som i øvrigt var dyrt

at køre væk –husk det piger!) med alt fra motorcykelskrog til bunker

af gummistøvler og gamle køleskabe. System Danmarc blev afsluttet

ved, at alle spillere blev gelejdet ind i en sal og blev tvunget til at se

en dokumentar vi havde fået produceret. I den fortalte mennesker

fra forskellige samfundslag (alt fra narkomaner og hjemløse til en

professor på handelshøjskolen) om deres syn på samfundet og hvordan

de svageste borgere lever. System Danmarc fik 80.000,- i underskud og

vi betragter det som en succes. Også økonomisk.

”Vi har lavet et ret flot scenarie der cementerer os som frelsere og

bedrevidende elitister.”

- Ebbe

190 191

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!