Claus Raasted præsenterer - Rollespilsakademiet

“Larsens Dræber”
Teknik og våben var ligeledes i løbende udvikling i de første år med
rollespil i Hareskoven. Særlig på våben-området skete der hurtigt
enorme og revolutionerede forandringer. De første år var det sådan,
at der på Hareskov st., som var samlingsstedet for briefingen og
regelgennemgangen, stod en bænk og et stort træ. Det store træ er den
dag i dag en stub, for det var nemlig våben-tester træet.
Og våben-test ”back in the days” var en nødvendighed selvom prisen
for at konfiskere et våben oftest betød tabet af en spiller. Som Worm
forklarer, så var våben i højere grad en sjældenhed.
Man kunne ikke bare tage i specialbutikker og købe et og da slet ikke i
en legetøjsbutik eller et supermarked. Næ, nej, dengang krævede det at
folk selv lavede dem og resultatet var ikke altid kønt eller for den sags
skyld forsvarligt, men altid effektivt.
Nogen gjorde det bedre end andre. F.eks. florerede der i en periode
en morgenstjerne kendt under navnet ”Larsens Dræber” som var et
excellent eksempel på hvorfor våben-tests var nødvendige. Den var
nemlig lavet af en stor kæp, et langt stykke snor, skumgummi og...
et rulleskøjtehjul. Efter adskillige vrål og blå mærker blandt spillerne
måtte Larsens Dræber lide konfiskeringens grumme skæbne, men
måneden efter dukkede den op igen. Høje skrig og skrål bredte sig fra
skovens bund og efter endt spil gang blev den igen konfiskeret. Dette
gentog sig flere måneder i træk, og til sidst så Worm sig nødsaget til at
tage den med sig hjem, for at få en ende på dens magiske månedlige
genopståen.
Efter de første år kom der nye materialer på banen. Liggeunderlag,
Gaffa-tape, bambusgrene og senere glasfiberkerner, transformerede
bøllekøllerne til våben der i langt højere grad lignede rigtige våben.
Dette havde flere konsekvenser; ikke kun for det visuelle udtryk, men
i høj grad også for kampteknikken.
***
Forandring og nostalgi
Det, at våbnene ikke længere havde samme tyngde og slagkraft forfinede
rollespillernes kampteknik, så hvor de første år med liverollespil bedst
kan beskrives som en flok vikinger, der smadrede løs på hinanden så
var meget af denne stil affødt af våbnenes udformning. Da de første
latex-våben kom i spil udviklede kampstilen sig yderligere, da der med
disse nye elegante og lette våben kom en hel anden fokus på balance og
fart, frem for slagkraft.
En af de største forskelle på dengang og nu er helt bestemt kvaliteten af
udstyret, mener Worm. Våben, rustninger, gear, kostumer og masker
findes overalt i dag. Back in the days holdt et våben ikke til særlig
mange spilgange i skoven, hvorimod det den i dag ikke er unormalt at
lillebror kan arve storebrors latex-sværd når storebror selv får et nyt og
sejere sværd.
Og med bølgen af Ringenes Herre og skabelsen af en reel
”rollespilsudstyrsindustri”, skete der en revolution, der har muliggjort
en umiddelbar og nem tilgang til live rollespil. Worm tilføjer, at miljøet
heldigvis har bibeholdt en forkærlighed for det unikke og det kreative,
og dem der har talent belønnes forsat. ”Industrialiseringen” i hans øjne
ikke gjort kål på kreativiteten, hvilket man ellers kunne frygte, men
tværtimod styrket den.
Worm vender tilbage til sin fortælling da jeg beder ham kigge lidt på
hvordan hans rollespilsliv ser ud nu. Den dag i dag spiller han mest
bordrollespil; en passion der veg pladsen i de år han arrangerede spil
i Hareskoven, men som han dog aldrig gav helt slip på. Han deltager
ind imellem i liverollespil, men forklarer at man efter mange år som
arrangør bliver meget kritisk overfor de spil man deltager i. Worm
ryster lidt vemodigt på hovedet og forklarer, at det er svært at tage
arrangørbrillerne af; man kigger på spilteknik og kan ikke undgå, at se
hvor og hvad man selv ville have gjort det anderledes, i stedet for bare
at nyde oplevelsen.
24 25