Claus Raasted præsenterer - Rollespilsakademiet

“Nogle gange må man æde sine ord...”
Først vil jeg starte med at fortælle lidt om hvem jeg er. Mit navn er
Karsten Rosenkrantz Bundgaard men alle kalder mig Bamse, så det
hedder jeg. Bamse er 52 år, er gift og bor i eget hus på Sydfalster. Han
er ikke nogen ung mand, men det er uden betydning. Det har dog den
betydning, at selv i 1995, hvor min historie om rollespil startede, var
jeg ikke engang en ung mand. Men her starter min historie altså.
I 1995 er jeg nemlig på besøg hos min søster og her er også min nevø
Daniel Rosenkrantz Poulsen tilstede, og jeg skal love for at knægten har
fart på fordi han skal ud i noget der hedder Lorania og spille rollespil.
Han forklarer hvordan det foregår og hvor sjovt det er, og jeg må sige, at
jeg tænkte: ”Det er løgn! Voksne mennesker, der render rundt i skoven
og slår på hinanden med gummisværd? De må ikke være rigtigt kloge.”
Det var også min helt sikre mening, at sådan noget kunne jeg aldrig
finde på - det var stensikkert.
Nå, men et par år går og en gang imellem hører jeg fra Daniel om dette
her rollespil, og mine tre børn (Helene, Mick og Mikkel), de lytter med
store øre til deres fætter. I 2004 kommer Mick og spørger mig om han
ikke må tage med Daniel til rollespil inde i Geel skov i Holte. Det skal
lige nævnes at vi altså bor på Sydfalster. Nå, men når det nu er noget
knægten vil så lad gå da, og så måtte den gamle i gang med at lave
noget udstyr til Mick.
Her skal lige siges at jeg aldrig har lavet noget i læder, men trods det
og med hjælp fra nogle popnitter fik vi da lavet en rustning der kunne
bruges. Dernæst skal lige siges at Mick ikke ligefrem er en dværg. På
dette tidspunkt er han 13 år og næsten lige så høj som jeg (180 cm) og
en stor dreng der ligner sin far - hærdebred ville nogen sige. Så det var
noget af en opgave. Havde jeg vidst hvad det ville medføre ville jeg nok
have gjort det samme alligevel. Nå, men han drog afsted for at spille
rollespil. Jeg tænkte: ”De er ikke rigtigt kloge, sådan nogen nørder!”.
***
Hjælp, min søn er rollespiller...
Da så Mick kommer hjem og fortæller om dette her med storem klare
øjne og gerne vil bruge sine lommepenge såledesm at han kan komme
med næste spilgang (som de kalder det), ja så begyndte jeg at tænke:
”Åh, nej min knægt er en rollespilsnørd, men i det mindste er det da er
sundt og det er det han vil så ok da.” I 2004 har Mick været til rollespil
mange gange og nu er det også på programmet i Ungdomsskolen hvor
de spiller bordrollespil men også laver udstyr og roller, og de skulle
over på Middelaldercentret i Nykøbing F og spille rollespil fra fredag
til søndag. Til det sagde jeg: ”Nej, nu er det fandeme gået for langt!”.
Jeg rettede det dog hurtigt til ”Men når det er det du vil så ok.”. Igen
måtte jeg til, at hjælpe ham med at lave noget udstyr til en rolle som
ork og det blev rigtigt godt når jeg selv skal sige det. Og det skal jeg jo.
Jeg havde i mellemtiden anskaffet mig lidt værktøj til læderarbejdet, så
vi fik da både lavet skuldre og bukser med læder på.
Nå. Dagen oprinder hvor de skal derover og vi kører ham derover.
Jeg sætter ham af og siger ”Vi ses!”, men da vi kommer hjem kan vi
se, at Mick har glemt alt sin drikkelse til de tre dage. Det går jo ikke,
så vi kører over med det og ankommer til Middelaldercentret og jeg
prøver at finde Mick imellem riddere i rustning, troldmænd, orker,
kæmper, dværge og meget andet; og jeg må indrømme, at jeg tænkte:
”Hold da op hvor er de flotte og hvor de har det sjovt.” Nå, men, jeg fik
afleveret drikkelsen til Mick og på vejen hjem tænkte jeg alligevel: ”Det
her ser dæleme sjovt ud. Det må jeg også prøve!” Lige der blev en af
Danmarks største rollespilsnørder født i en alder af 46 år. En sen fødsel
uden komplikationer, men med følger. Disse følger vil jeg beskrive lidt
senere, men blot sige, at det ændrede mit liv.
Nå, men, efter at have lavet noget udstyr til mig selv, hvilket var
noget af en opgave da jeg ikke hører til de mindste - jeg er en stor
mand på omkring 150 kg fordelt på 180 cm, men er gammel jord-, og
betonarbejder så en stor del af vægten er ikke fedt men muskler. Det
bilder jeg mig i hvert fald ind.
164 165
***