Claus Raasted præsenterer - Rollespilsakademiet

Vi fik også 40.000 kr. i initiativstøtte fra Gladsaxe kommune, og
der blev arbejdet hårdt med regler, historier og spillermateriale. I
1½ måned op til scenariet, havde vi booket Tyrolerhuset, og hele
sommerferien blev brugt i hytten med at forberede spillet. Vi havde
mobiltelefoner (hvilket var meget moderne i ‘98), lejede walkier, og
vi havde et computernetværk i vores arbejdsrum. Det var også det år,
hvor vi begyndte at modtage baggrundshistorier på diskette. Altså
pr. post. Mails og hjemmesider var endnu ikke noget vi brugte, og
tilmeldingerne blev stadigvæk sendt med posten. Jeg husker særligt
dagen efter sidste tilmeldingsfrist, da jeg kom hjem fra arbejde og
dårligt nok kunne åbne min dør. Bag den lå en 40 cm. høj bunke af
breve. Med tilmeldinger!
Derudover husker jeg faktisk ikke så meget omkring Søslottet II.
Det var en lang sommerferie som blot fløj af sted, og vi havde mange
hang-arounds som blot kom forbi hytten og hjalp til med forskellige
ting. En af disse var en ung knægt fra Roskilde ved navn Claus. Claus
Raasted. Ham og jeg blev hurtigt gode venner fordi han havde ligesom
jeg mange idéer og virkede meget ivrig. Vi snakkede endda om, at han
skulle være medarrangør året efter. Hvordan spillet var, husker jeg
ikke. Folk snakkede dog om at 1’eren havde været meget bedre og at vi
burde stoppe mens legen var god. Vi havde dog allerede planer om en
3’er, inden 2’eren var slut. Nu var vi blevet klogere. Havde fået erfaring.
Nu vidste vi hvordan det skulle laves. Laves ordentligt. Efter Søslottet
II var jeg dog træt. Oprydningen tog flere dage, og ugen efter startede
jeg på nyt arbejde i Japan Photo. I efteråret ‘98 lavede jeg intet arbejde
på SSIII, og hvad vi troede skulle blive det bedste og største SS scenarie
viste sig at blive det mest problemfyldte af dem alle.
Fakta om Søslottet II – Kongen ”længe” leve
Scenariet blev afhold d. 27. – 30. august 1998.
Det var tilmeldingsfrist ca. en måned før scenariet.
Det kostede 100 kr. at deltage i – endnu engang eksklusiv mad.
Der var stadig en aldersgrænse på 15 år.
Der var omkring 350 deltagere!
Søslottet III - Større... Bedre... Værst
Søslottet III, med undertitlen Envirôniaderne, var en katastrofe. Fra
start til slut. Ved årsskiftet havde vi intet lavet på scenariet. Ved forårets
begyndelse havde vi endnu ikke afholdt vores første arrangørmøde.
Men så skete der noget, som skulle kick-starte arbejdet, og skabe en
rygtestrøm hvis ”ringe i vandet” stadigvæk har effekt den dag i dag, nu
mere end 10 år efter.
***
144 145
***
Pizzaria ”komplottet”
Søndag d. 7. marts holdte vi bestyrelsesmøde i GERF. Det var et
kombineret møde og fødselsdagsfest, for Selina Kyle havde fødselsdag.
Til mødet snakkede vi om at jeg skulle aflastes som formand, da jeg
havde for mange opgaver, og stressede med at få gang i Søslottet III.
HP, som dengang var sekretær i GERF havde spurgt om han måtte
invitere Kasper Sjøgren og Mikkel Rode med til mødet. Kasper kendte
jeg som en arbejdsom praktiker – noget som han senere har slået fast
på ved bl.a. at være praktisk mand bag Legendernes Tid scenarier,
Knudepunkt og et væld af andre projekter. Mikkel Rode kendte jeg ikke
så godt, men han lavede DEF sammen med Claus Raasted i Roskilde
og var kendt for at være god til penge.
Det havde jeg tydeligt sagt nej til, da vi jo også holdte fødselsdagsfest.
Alligevel, nær ved slutningen af mødet, blev der ringet på min dør.
Kasper og Mikkel havde åbenbart ikke fået mit nej af vide. Som jeg
husker det, havde de ”tilfældigvis” begge to ikke tjekket mail i en uge.
Hvad der er virkeligheden ved jeg ikke, men dengang virkede det
meget lyssky. I en lettere akavet samtale over dørtelefonen blev vi enige
om at de skulle vente på pizzariaet, og så ville vi andre komme ned,
efter mødet. Det var en noget underlig fornemmelse jeg havde i maven,
da Tommy S. Rasmussen (der også var Søslottet arrangør og GERFmand),
Selina og jeg gik ned på pizzeriaet. Jeg kunne godt mærke at
der var noget galt. Det blev ikke bedre af at Claus Raasted også var på
pizzeriaet. Han fortalte med et bredt Claus Raasted-grin, at han ”bare
var ude og gå en tur... og var kommet tilfældigt forbi”.