Claus Raasted præsenterer - Rollespilsakademiet
Claus Raasted præsenterer - Rollespilsakademiet
Claus Raasted præsenterer - Rollespilsakademiet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Den anden mindre gruppe er en flok af de oprindelige passagerer,<br />
der netop er vågnet fordi deres dvalesenges energiceller er løbet tør.<br />
Det viser sig også, at stammefolkets religion er baseret på sangene<br />
fra rumskibets oprindelige ABBA kopiband, og at de ulvelignende<br />
monstre, der huserer i gangsystemet, er de muterede efterkommere<br />
efter rumskibskaptajnens gravide gravhund.<br />
Hen mod spillets afslutning og klimaks kommer det frem, at en tredje<br />
gruppe af overlevende har udnyttet teknologi fra rumskibet til at<br />
udgive sig for guder. Dette plot twist åbner op for en ny sektion af<br />
tunnelkomplekset, der byder på både et muteret kæmpemonster, en<br />
understimuleret androide, hemmeligheder i skibets gamle logbog og<br />
muligheden for flugt vha. en funktionsdygtig redningskapsel.<br />
Jeg husker selve afviklingen som ganske vellykket, særligt fordi den<br />
gennemførte scenografi og det lukkede univers gjorde det let for de<br />
uøvede spillere fra HK at leve sig ind i rollerne. En lidt trist sidehistorie<br />
var, at min gamle ven og daværende kollega Jesper Hyllested brækkede<br />
næsen ved et dumt uheld under forberedelserne aftenen før spilstart.<br />
Han havde stået for store dele af opbygningen og forberedelsen men<br />
måtte gå glip af selve afviklingen og alt det sjove.<br />
Det næste spil var Operationen Nibelungen fra efteråret 2004.<br />
Vi havde fået mulighed for at låne Stevnsfortets underjordiske<br />
tunnelsystem, der under Den Kolde Krig var en af Danmarks bedst<br />
bevarede hemmeligheder. En perfekt ramme for drengerøvsdrama<br />
med kilometerlange gange, camouflerede kanontårne og hemmelige<br />
flugtveje, der førte direkte ud til strandkanten under de høje klinter.<br />
Vi startede med at bilde de stakkels deltagere ind, at de skulle deltage<br />
i et drønkedeligt stenalderrollespil med fokus på at imitere fortidens<br />
hverdag 100% autentisk. Fra at samle brænde og male korn til at fiske<br />
fra en trækano. Min gamle ven Mikkel Ploug spillede rollen som den<br />
øretæveindbydende naturvejleder Hjalte, der begejstret fortæller de<br />
lamslåede deltagere om den stenaldersocialrealisme de har i vente.<br />
Spillet tager dog senere en uventet drejning, da bussen på vej til<br />
stenalderlandsbyen kører vild og pludselig bliver stoppet af en<br />
vejspærring bemandet med soldater i tyske uniformer fra Anden<br />
Verdenskrig. Vejspærringen (og den efterfølgende nedskydning af<br />
trælse Hjalte) er det reelle anslag til en højdramatisk gyserhistorie med<br />
inspiration fra Hellboy tegneserierne. Det viser sig snart, at deltagerne<br />
er ført tilbage til 1944 gennem et tidshul fremkaldt af okkulte nazisters<br />
eksperimenter med et keltisk offerkar. Som eksperimenterne slår fejl<br />
udvikler spillet sig til en klassisk zombiegyser med nærkamp i de<br />
kilometerlange underjordiske gangsystemer.<br />
Iscenesættelsen fik et ekstra løft ved hjælp af imponerende special<br />
effects og rekvisitvåben fra Skandinaviens førende effektfirma – fra et<br />
autentisk MG42 maskingevær til Schmeisser MP40 maskinpistoler og<br />
Sturm Gewehr StG44. Bl.a. brugte vi en såkaldt Wuffer til at sende store<br />
ildkugler ned gennem gangene. Når Wufferen blev fyret af kom der så<br />
meget overtryk i gangsystemet, at alle kunne mærke et tryk i brystet<br />
selv om de befandt sig i den modsatte ende af tunnelkomplekset.<br />
Spillets handling var bygget over klassiske katastrofefilm, hvor<br />
spændingen gradvist eskalerer og håbet svinder. I starten var der få<br />
zombier, som dog hurtigt får fat i nogle spillere, der senere genopstod<br />
som nye zombier. Gradvist voksede zombiehorderne indtil der under<br />
spillets afsluttende klimaks var op mod 50 zombier, der jagtede<br />
den sidste lille gruppe af overlevende. På trods af en række mindre<br />
afviklingsfejl og en lidt for direkte og uelegant spilleder-manipulation<br />
af historien var Operation Nibelungen en helt unik oplevelse, og står<br />
for mig som en once-in-a-lifetime mulighed for at skabe et rendyrket<br />
drengerøvsunivers.<br />
Det sidste af de tre scenarier var Ulvens Broderskab fra 2005. Stedet var<br />
denne gang Refshaleøen i København, der er et gammelt værftsområde,<br />
som emmer af DDR, rust og industrielt forfald. Det handlede om<br />
gidseltagning og forhandling, og handlingen blev hurtigt skudt i gang.<br />
En del af deltagerne i rollen som sig selv blev taget som gidsler af en<br />
jugoslavisk terrorgruppe, der havde set sig sure på HK.<br />
40 41