Claus Raasted præsenterer - Rollespilsakademiet

Ringkøbing
Hun fortalte nemlig om, at hendes elever havde været i Ringkøbing og
spille liverollespil i Eidolons kampagne og med store armbevægelser
fortalte ivrigt om deres oplevelser der fra. I Ringkøbing undergik
Eidolon adskillige generationsskift og i takt med at de aktive blev
færdige med gymnasiet og flyttede til Århus for at studere, kunne
Eidolon Århus med stor glæde overtage de trænede kræfter. Det var
især det at vi havde Ringkøbing som en slags ”training ground” for nye
arrangørkræfter, der gjorde at vi i Århus havde så relativt nemt ved at
have en nogenlunde fast tilflydning af aktive og kompetente kræfter.
Denne model kørte rigtig godt helt indtil 2005, hvor der desværre gik
skår i glæden.
Den daværende bestyrelse i Eidolon Ringkøbing blev trætte af deres
arbejde, men i stedet for at kommunikere noget videre til bestyrelsen i
Århus eller overdrage foreningen til en ny generation, sådan som deres
forgængere havde gjort det i 8 år, så besluttede de sig for at nedlægge
foreningen…og det endda uden at fortælle nogen om det. Det var
således først i 2006, at det helt stod klart for os at Eidolon Ringkøbing
var blevet nedlagt. Udover den manglende kommunikation, blev sagen
både speget og kompliceret af at beslutningen reelt var blevet truffet af
to af bestyrelsens medlemmer, som endvidere var blevet bemyndiget
råderet over de 30.000 kroner, som på daværende tidspunkt befandt
sig i foreningen.
Jeg må indrømme at jeg blev temmelig rasende, da jeg efter lang tid fandt
ud af at min gamle forening var blevet lukket og de ansvarlige havde
taget pengene (hvoraf de retfærdigvis i deres egen bestyrelsesperiode
selv havde genereret hovedparten) med ud i en selvstændig støttefond.
Kampen var imidlertid allerede tabt, da vi i de øvrige dele af foreningen
jo ingen råderet havde over Eidolon Ringkøbings rettigheder som
selvstændig forening og ikke havde nogle personlige kontakter tilbage
i Ringkøbing og nu var der også gået så lang tid at sagen ikke stod til
at rede. Konflikten blev lukket ved et kompromis omkring at pengene
blev tildelt i støtte til scenariet Uskyldighedens Melodi.
På den måde kunne der da i det mindste ikke stilles noget
spørgsmålstegn ved om pengene var blevet fusket ud til personlig
vinding eller ved noget andet forsvindingsnummer. Intriger har altid
været en herlig mekanisme i rollespil, og, som en beklagelig bivirkning
heraf, et nemt opståeligt tema i relationen imellem forskellige mere
eller mindre isolerede grupper i miljøet. Det har virkelig ikke krævet
store mængder af manglende kommunikation for at skabe et solidt
fjendskabsforhold.
***
Fjenderne
Jylland – Sjælland konflikten verserede i mange år, og blev reelt først
ligegyldiggjort, da Einherjerne og et udvalg af Københavnske pionerer
begyndte at deltage i hinandens scenarier og kampagner og startede
netværks- og festinitiativet ”SOS - Sæd Over Sundet”. Eidolon var
dog også på vores egen måde og i det små med til at udflade denne
kløft, men reelt har vores største rolle i forhold til fjendtlighedstemaet,
været i relation til den infamøse og i virkeligheden aldrig særlig reelle
Einherjerne – Eidolon konflikt.
I mange år verserede der et uudtalt fjendskab mellem vores to
foreninger. Sandheden var at denne udelukkende kom ud af at vi aldrig
talte sammen, hvormed smædehistorier og manglende forståelse for
hverandres forskelligheder fik fremragende vækstbetingelser. Det er
mærkeligt i dag at tænke tilbage på en konflikt, der var så tom, og som
forsvandt det øjeblik vi bestemte os for at gøre noget ved det og gjorde
en egentlig indsats for faktisk at tale sammen.
Hvor ”Sæd Over Sundet” arbejdede ud fra den dubiøse filosofi at ”Intet
fordrer godt samarbejde som fælles afkom!”, så antog vi ægteskabseden
i lidt mindre kropsvæskedelende form, og giftede os i stedet med
Einherjerne ved at dele bestyrelsesmedlemmer med dem, hvor
Morten Brøndum og Morten ’KZ’ Tellefsen således var aktive i begge
foreninger.
90 91
***