Claus Raasted præsenterer - Rollespilsakademiet

Søslottet
Søslottet var ekstremt simpelt, og med et genialt setup. Det skal jeg jo
sige. Plottet var bygget op over de fire adelsfamilier (Zoros, Silendorf,
Karnius og Haldvig) som kæmpede om at få ophævet forbandelsen
over Søslottet, og derved få fat på den magiske kongekrone som gav
retten til at herske i Kongeriget Moravia. Pga. forbandelsen havde
riget ikke haft nogen konge i 100 år, men nu fortalte en profeti at ”Den
Udvalgte” skulle komme til i riget og at han kunne bryde forbandelsen.
Den der fik fat på Kongekronen, blev den nye konge.
Det var et simpelt plot, som alle kunne både forstå og være med i…
Der blev dannet og brudt alliancer på kryds og tværs, og ingen vidste
rigtigt hvem man kunne stole på. En stor del af Søslottets succes skyldes
også i høj grad at det var nogle fantastisk dygtige rollespillere der var
i de forskellige familier, samt at plottet var så løst at det tilpassede sig
spillerne og deres handlinger.
En af Søslottets klimaksscener var da den Udvalgte, og hans følge roede
over Bagsværd sø (midt om natten) og fulgte det kraftige lysskær der
viste vej. Det var bengalsk ild – som jeg brændte mine fingre noget
så vederstykkeligt på, da jeg skulle antænde det. Heltegruppen gik i
land på Laprikos-halvøen (Slotsparken – som vi allernådigst havde
fået lov at låne til denne enkle korte scene). Forsigtigt bevægede de
sig op imod ruinen hvor dæmonen vogtede over kronen. Fra mit skjul
bagerst i ruinen så jeg heltegruppen og den udvalgte komme ned af
trapperne og ned i bunden af ruinen. Vi havde fyldt ruinen med røg,
og lige som de trådte ind i den, blev en kraftig rød flamme tændt og
oplyste hele ruinen i stærkt rødt lys. Igennem røgen og det røde lys, og
i kraftig silhuet tonede dæmonen frem, stor og mægtig med udbredte
vinger og klov-fødder foran den udvalgte.
Selv den dag i dag, får jeg gåsehud når jeg tænker på den scene.
Dæmondragten var selvfølgelig bygget af sminkeguruen Anders Lerche,
og en af rollespilsmiljøets store dramatikere Lars Rune Jørgensen og
hans fantastiske kropsmimik og stemmeføring gav dragten en naturtro
livagtighed som jeg aldrig siden hen har set SÅ gennemført.
Både for heltene og den Udvalgte, og for os få der (i det skjulte) så
på, var det en helt utrolig oplevelse. Jeg vil faktisk vove at påstå at det
er den bedste oplevelse jeg nogensinde har haft i alt den tid jeg har
beskæftiget mig med rollespil - og det siger en hel del!
Den Udvalgte fik selvfølgelig bekæmpet dæmonen, og lige som han
fik besejret den, der slukkedes det røde lys. Det var ikke noget vi have
planlagt! Derefter tog han Kongekronen og forlod ruinen. Så vidt jeg
husker nåede han aldrig i land i live. Han blev stukket ned allerede i
båden, og den nat skiftede Kongekronen hænder mange gang i takt
med at alliancer blev brudt og folk blev stukket i ryggen. Om søndagen
sluttede scenariet af med en storslået duel imellem Fyrst Zoros
(spillet af den uforlignelige Henning Basballe, der senere tog sine
rollespilsevner med sig til teaterprojekter) og hans søn, Arkos (Spillet
af den allestedsnærverende HP). Det var en duel der den dag i dag
anses som en klassiker inden for dansk live. I hvert fald i mit hoved.
Særligt fordi Zoros, under duellen, fortæller sin søn, at den kvinde
som Arkos hele sit liv har kaldt mor, i virkeligheden er Zoros’
gamle elskerinde og at Arkos’ rigtige mor, som uheldigvis opdagede
utroskabet, faktisk ligger begravet under den sandkasse som Arkos så
gladeligt legede i, som barn. Det var dialog der ikke kunne være blevet
instrueret bedre af en Hollywood-stjerne. Og jeg husker det stadig som
var det i går. Arkos vandt duellen, blev kronet til Konge af Søslottet og
hersker over Moravia.
Oprydningen efter Søslottet var ufattelig nem. Vi havde lånt nogle
lokaler hos den lokale Klub 144, og det tog kun nogle timer at rydde
op og gøre dem rene. Spillerne havde stået for det meste af settingen
selv, og allerede et stykke efter midnat om søndagen var vi færdige.
Jeg kørte mine hjælpere hjem og var selv hjemme kl. 05 om morgnen.
Dagen efter begynde jeg på nyt arbejde – i Bog & Idé i Rødovre. Jeg
var rimelig træt efter den weekend, og mine kollegaer troede vist at jeg
var lidt sløv i hovedet. Men det var det hele værd.
Hermed var hele historien om Søslottet slut. Troede jeg!
140 141
***