Claus Raasted præsenterer - Rollespilsakademiet

Det var en smuk morgen, da vi samledes på en lille mark inde i skoven.
Vi havde fyldt en trailer og en varevogn med skrammel og telte og
gav os til at sætte byen op. Det blev til en lille, sød by med et torv,
seks ”huse”, indgangsportal og et hegn omkring af snor. Med vores
nye projekt spredt fra mund til mund og med godt vejr, ventede vi syv
mestre med spænding. Jeg kan huske vi var mødt i god tid og ventede
og ventede. Frygten for, om folk overhovedet ville møde op, begyndte
at melde sig. Heldigvis havde vi selv nogle kammerater, som ville
komme, så vi vidste, der i det mindste ville komme hele fire spillere.
Ni spillere var alt vi nåede op på til det første pilotscenarie. Men trods
de få fremmødte, havde vi et rigtig godt scenarie, og jeg er sikker på, at
spillerne ikke har oplevet at blive så meget forkælet med plots, NPC’er
og den slags hverken før eller siden. Trods de få spillere var scenariet
en bragende succes, og Anduien blev godt kendt i og omkring Thy.
Efter pilotscenariet i sommeren 2000 nåede Anduien at gennemspille
hele 7 sæsoner, før den i efteråret 2006 holdt sit sidste scenarie. Her
vil jeg hellere skrive ”foreløbigt sidste scenarie,” for de mestre, der sad
med Anduien til det sidste, føler fra tid til anden, at den rører på sig og
vil høres. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis der sent i 2010 kunne være
interesse for et comeback med et 10 års jubilæums-scenarie.
***
En drage klækkes ud
Efter ca. et års tid, hvor Anduien voksede sig større, begyndte ønsket
om kommunal støtte og at blive taget mere seriøst af omverdenen at
melde sig. Det var noget, der havde været oppe at vende flere gange, og
navnet ThyRF spøgte i krogene uden helt at få rodfæste. Det var først,
da Gitte Søe-Larsen og jeg en dag havde en lang snak, at foreningen for
alvor begyndte at stikke sit hoved frem. Under vore lange snakke havde
den lille drage banket på ruden flere gange, men den aften blev den,
til sin egen glæde, hørt. Vi så begge på den på samme tid og da først
vinduet var åbnet, kunne vi ikke slippe ideen igen. Den aften førte til
de første vedtægter og mens dragen sad i sofaen og klappede i sine små
hænder af glæde, voksede ThyRF-navnet frem og slog sig fast.
Gennem efteråret 2001 blev vi anerkendt som forening og den lille
drage fik vores underskrifter på en quest scroll, som den, den dag i
dag, en gang imellem husker os på, at den stadig har. I foråret 2002
var ThyRF og dragen en realitet, godt hjulpet på vej af bl.a. Carsten
Søe-Larsen og Henrik Juul Konge. Når drager fødes, siges det at være i
ekstreme omgivelser så bjergene slår skår i deres grundvolde. Sådan var
det også på en måde med vores lille drage. Det var dog ikke bjergene,
der skælvede, men os der så på, da den første gang kiggede ud af ægget.
Et spinkelt skrig fra den lille drages mund med navnet ThyRF på sine
læber, og dragen var født.
Dette er historien om en lille drage, ikke den farlige, aggressive slags,
som brænder byer af og har horder af guld. Nej, dette er historien om
en lille, nuttet drage, der hyggede sig med at spille i skoven og glædede
sig over at kunne bruge fantasien. En drage, for hvem dagene i skoven
var en kærkommen ferie fra den travle hverdag, en god legekammerat,
der ventede på vi ville tage den i hånden, spille rollespil, glemme
bekymringerne og bare være til. ThyRFs logo er derfor den lille drage,
som kendetegner vores stædige forening ret godt. Vi er som dragen
ikke store og seje eller farlige. Vi er ganske små, lidt nørdede, men
meget nuttede. Vi laver gerne ting fra bunden af. I vores verden er
selvgjort velgjort, også selvom det ikke altid lykkes helt så optimalt
som man gerne ville det. Dragen har et lille smil på sine læber, fordi
den gerne vil have det sjovt, og den inviterer altid gerne på en leg i
fantasiens verden.
Fra den dag af begyndte Gitte og jeg også en rejse sammen mod et
mål, der gennem årene har taget mere og mere form, og som, hjulpet
godt på vej af vores personlige udvikling og strømningerne i miljøet,
har ført til, at vi stadig har visioner i foreningen. Vi fandt i rollespillet
og i arbejdet med at arrangere live for unge mennesker hinanden som
to gode venner og langt senere også som par - og nu som ægtepar.
Gennem både gode og dårlige oplevelser, lange debatter og heftige
diskussioner blev vi fasttømret som et team, der trods godt samarbejde
består af to meget forskellige mennesker.
120 121
***