Claus Raasted præsenterer - Rollespilsakademiet

Meget af vores regel- og verdensdesign var direkte rettet mod
liverollespil, særligt intrigerollespil. Vi tænkte ikke så meget på, hvad
der ville være fedt for vores verden, men mere på, hvad der ville
fungere og fremme det rollespil, vi gerne ville se, hvilket på daværende
tidspunkt var ret enestående. Vores verden og designfilosofi har siden
inspireret flere andre scenarier. Særligt var det en stor inspirationskilde
til Legendernes Tid - så meget at arrangørerne af Legendernes Tid selv
nogle gange kaldte deres scenarier for MegaDEF.
Samtidig var vi også meget fokuserede på detaljer i spillet eller i vores
fantasyverden. Vi var meget ivrige for at vende og dreje små petitesser,
analysere dem og diskutere dem til evighed. Spørgsmål som: “Hvor
kommer teen fra?”, “Findes der heste i vores verden?” eller “Hvad skal
vores verden hedde?” blev diskuteret så længe, at folk forlod vores
møder og kun de mest stædige sad tilbage når afgørelser skulle træffes.
Det var oftest ligegyldige detaljer, som ikke vil få nogen indflydelse på
rollespillet. Vi var meget analytiske omkring alt, hvad vi lavede, uanset
om det var vigtige regelændringer, gudernes skabelseshistorie eller
gement flueknepperi. Den analytiske tilgang til rollespillet er noget,
som jeg har taget med mig fra den tid og er ret glad for. Man skal bare
passe på, hvad man analyserer – og hvorfor.
***
DEF42? vs. FALROS
Mens vi lavede vores Pherano-kampagne, startede foreningen FALROS
op og lavede deres kampagne. Konceptet var omtrent det samme for
de to kampagner, men i hele det første år snakkede vi ikke sammen og
deltog ikke i hinandens rollespil. Vi fulgte selvfølgelig med i, hvordan
den anden forenings arrangementer kørte - navnlig for at høre, om det
var gået dårligt, eller om der var nogen nye skandaler.
Den kolde krig begyndte gradvist at bløde op efter godt et års tid.
Flere folk deltog i begge kampagner og fortalte, at de faktisk var ret
forskellige. Til sidst måtte vi også selv se, hvad de andre lavede. Vores
debut som ‘kirkelig inkvisition der planter falske beviser på folk og
derefter smider dem i gabestokken og torturerer dem’ blev ikke helt
så vel modtaget, og vi måtte sande, at det var lige tidligt nok til at
spille så offensive roller. Senere hen excellerede vi som den über-gothinspirerede
bedemandsfamilie ‘Mort’, som var et noget mere komisk
og venligtsindet indslag med både en uduelig søn, der selv troede at
han var vampyr, en gammel læge der styrede sagerne bag kulissen og
et giftermål på en kirkegård.
For de fleste af os, som ikke havde været direkte implicerede i de gamle
konflikter, var farcen snart overstået. Vi kunne deltage til hinandens
scenarier og til hinandens fester. Der var dog stadig nogle, som bar
nag. Fra tid til anden kunne man mærke konflikten komme op til
overfladen - i form af umotiverede konflikter i rollespillet eller skarpe
bemærkninger til festerne. Selv flere år efter var konflikten ikke helt
glemt, og da det lykkedes Claus Raasted at blive formand for FALROS
i 2003 var der stadig nogle der havde bitre kommentarer.
62 63
***