Claus Raasted præsenterer - Rollespilsakademiet

For som Worm indsigtsfuldt tilføjer, så er det altid sådan når man
skaber noget nyt, at man trækker på de allerede eksisterende rammer,
og for Worm og vennerne var det bordrollespillets normer og regler
der blev trukket på. I start 90’erne havde rollespil rundt om bordet
udviklet sig til at være en lille, men accepteret subkultur i Danmark.
Worm oplevede sågar i Hareskovens opstartsperiode, at gå ind i Fantask
med en flyer for arrangementet, hvor han blev mødt af en ekspedient,
der kiggede alvorligt på ham og på pædagogisk vis forsøgte at forklare
Worm at de altså blev nød til at ændre navnet. Journalister blev nemlig
ved med at ringe til butikken med spørgsmål ang. det der rollespil, og
som ekspedienten træt sagde dengang i nogen-og-90, så var det der
ude i skoven jo ikke rollespil. Rollespil var jo det man lavede rundt om
bordet.
Worm slår en hjertelig latter op og hans pointe kunne knapt nok være
mere tydelig for en ikke-rollespiller som mig. Rollespil er i dag i den
brede mainstream kultur udelukkende det man laver i skoven sammen
med orkerne og elverne, og kampen om ordet rollespil er for længst
blevet tabt af dem der sidder omkring bordet. Men dengang var det
anderledes og at ordet ”rollespil” tilhørte terningekasterne var en
selvfølgelighed.
Selvom liverollespil har undergået en revolution i den brede
befolknings øjne og efter filmatiseringen af Ringenes Herre trilogien
oplevede et boost uden sammenligning, der katapulterede subkulturen
ind i mainstreamkultur, så så det bare ikke særlig godt ud på ens CV i
1989, hvis man skrev, at man tossede rundt med bøllekøller i en skov.
Derfor var det dengang utrolig svært for Worm og hans venner, at
få nok folk med ud i skoven. Han fortæller levende om hvordan det
startede i det små i 1989 på Lyngbyfortet. Hvordan det efter megen
insisterende overtalen lykkedes, i starten af maj 1990, at få omkring 15
knægte med ud i Hareskoven og spille LD&D - Levende Dungeons &
Dragons.
***
Bøllekøller og blå mærker
Worm griner igen og fortæller, at de første våben blev produceret af
skumgummi og afbrækkede trægrene; nogle ordentlige bøllekøller.
Kunne grenene holde til at blive banket ind i træer uden at knække
kunne de bruges til våben. Knækkede de skulle den dyrebare
skumgummi bestemt ikke spildes på dem.
Der blev ”lånt” fra tilfældige carporte i naboområdet; fra containere,
aflagte møbler, osv. Våbnene var store og klodsede og inden gaffatapen
kom på banen var de plastret til i brun malertape. Det første
tohåndssværd blev på det nærmeste lavet af en lygtepæl med en sofa
viklet omkring sig. Worm fortæller, at dette resulterede i at folk ikke
snød dengang, for når rollen var død, var det fordi spilleren indeni
rollen virkelig var blevet banket ganske mør.
Han fortæller om den første spilgang, han ser ud til stadig at huske
det, som var det i går. Inden første spilgang havde en flok af de lokale
spillere bygget en borg af rafter mellem store træer fyldt ud med gran
og grene og spillet gik i sin enkelhed ud på at de andre skulle finde
denne borg. Spillerne blev inddelt i 2 hovedgrupper; dem der havde
været med til at bygge fortet spillede forsvarere og resten skulle finde
borgen. Plottet gik såre simpelt ud på, at der blev uddelt 2 kort; et til
tyven og et til troldmanden, med hver deres informationer.
Spillerne kunne herefter se på kortene og sammenligne informationerne
for derefter at finde frem til borgen og så gik det ellers i gang. Problemet
var, at første spilgang foregik i Store Hareskov, og som navnet indikerer
er der tale om et meget stort område, så det meste af dagen gik med at
lede efter hinanden, frem for at slås.
Den første kamp kom først efter mørkets frembrud og endte hurtigt
i forslåede legemsdele, blå mærker og en bunke briller på jorden, da
ingen rigtigt vidste hvordan en kamp med store våben skulle løbe af
stabelen på en forsvarlig måde. Denne første spilgang, der strakte sig
helt til næste dag, blev dog af Worm husket for mere end blå mærker.
16 17