Claus Raasted præsenterer - Rollespilsakademiet

Især har det gjort det ufatteligt nemt for os arrangører at afholde et
arrangement på et sted hvor samarbejdsvilligheden er enorm, prisen er
overkommelig og faciliteterne overdådige. Siden 2006 er udviklingen
for Hyggecon hvert år kun gået én vej: Deltagerantallet er steget,
kvaliteten er blevet bedre, økonomien bedre, deltagerne gladere,
antallet af fejl og problemer for arrangørerne færre, arbejdsbyrden for
arrangørerne mindre, opgaven i at samle en arrangørstab nemmere og
kongressens ry kan vi bestemt godt være stolte af. Vi forsøger at favne
både dybere og bredere og har fortsat en klar ambition om at vi kun
bliver ved med at lave Hyggecon år efter år, fordi vi inderligt tror på at
det er en indsats som gør en forskel.
Hyggecon har altid været en kongres af et overskueligt logistisk og
organisatorisk format, som har gjort at det har været en overkommelig
opgave at eksperimentere med forskellige kongresmodeller og hvad vi
ellers har måttet komme op med af mærkelige idéer. Ved adskillige
lejligheder, har Hyggecon været den forsøgssandkasse, hvor idéer har
været blevet afprøvet i en håndterlig praksis inden de den efterfølgende
påske, er blevet implementeret i den langt større kongres Fastaval.
Vi er selvfølgelig stolte over at vores institution kan bruges til dette og
har bestemt fortsat tænkt os at være absolut og aldeles frygtløse overfor
at afprøve idéer og tiltag i denne sammenhæng. Hvis ikke Hyggecon
er til for at være et eksperimenterende og praktiske afprøvende forum,
så ved jeg snart ikke hvad formålet skulle være med år efter år at bruge
kræfter på at stable kongressen på benene. Det er vigtigt at skabe et
rum, hvor de rigtige mennesker mødes og udveksler og etablerer
erfaringer, men det er også vigtigt at have en tilgængelig sandkasse,
hvor enhver der har modet til det, kan eksperimentere med sine egne
vilde 10-meter vipper. Samtidig fungerer Hyggecon for foreningen
som den samlende faktor, der gør at vi i hvert fald én gang om året,
kan sige at vi står sammen og skaber et konkret, markant og favnende
produkt. Sammen med de mere løse netværksforbindelser og de faste,
men mere asynkrone eller énvejsorienterede, kommunikationskanaler
som Hareposten og hjemmesiden, har Eidolon derigennem den
identitetsbærende aktivitetskerne, som udgør foreningens rygrad.
Tilbageblik
I dag har rollespillet for mange af os taget en mere seriøs drejning. Jeg
selv har taget en uddannelse som skuespiller, Østerskov Efterskole er
blevet arbejdsplads for folk som Jakob Bavnshøj, Morten KZ, Kenneth
Mikkelsen og mange andre fra miljøet, og rollespillet har i mange
forskellige former sneget sig ind i vores respektive beskæftigelser, som
undervisningsmedie, pædagogisk redskab, teambuilding, eventmageri,
kommunikationsmedie, forfatterskab og i mange andre udformninger.
En udvikling som ingen af os havde set komme, da jeg sammen med mine
bedste venner i 1997, som ung, nørdet og introvert datalogistuderende,
kastede mig ud i at varetage økonomien for en rollespilsforening. I dag
kan vi så se tilbage på en begivenhedsrig historie og den vej som har
bragt os til hvor vi er i dag. En vej som forhåbentlig gør, at vi kan stå
her igen om 20 år og se at lige så meget har været sket i den periode og
at vi, som de mennesker vi er til den tid, har taget vores hobby med os
i den form, som den forhåbentlig forandrer sig til undervejs.
For mit eget vedkommende tror og håber jeg, at jeg med udgangspunkt
i skuespillets verden, kan være med til at videreudvikle selve det rent
rollespilsmæssige i rollespillets miljø. Skuespil og rollespil har to vidt
forskellige perspektiver, men jeg har nu alligevel så meget kærlighed
til min gamle hobby at jeg, selvom jeg i mit fag til al rigelighed får
tilfredsstillet mine behov for at agere, stadig har lyst til at ville gøre
en forskel her. Og jeg har stadig en drift imod at skabe mit eget, uden
synderlig skelen til hvad og hvordan andre gør.
***
94 95