Claus Raasted præsenterer - Rollespilsakademiet

Vi lavede engang en sommerlejr for vores fælles rollespillere i Thy og på
Mors. Det hed Camp Larp og handlede stort set om at stene, hygge ved
bålet, synge sange fra Skjaldesang og spille rollespil. Det lykkedes vores
arrangør at stuve os sammen i Adams forældres hus og overbevise 15
mennesker om, at vejret udenfor ingame var SÅ frygteligt, at vi var
nødt til at blive inden døre. Vi spillede med på det, for det kan enhver
rollespiller jo gøre, selvom det hele dagen havde været 25-30 grader
og klart solskin og flere var blevet solskoldede, fordi ingen tænkte på
at smøre sig ind i solcreme. Vi spillede et ret underligt mini-live hele
natten, hvor sværd svævede gennem luften, underlige beskeder og
mystiske hændelser bragte os gennem gys og gru.
Da spillet var slut, blev vi foreslået at sætte os sammen ud til bålet for
at evaluere, hvortil vi udbrød, at det jo stormede og regnede udenfor.
Spillet havde været så intenst, at vi i fællesskab som gruppe havde
skabt en ide om, at det regnede og stormede, når det i virkeligheden
var en klar sommermorgen og fuglene kvidrede lystigt i trætoppene.
Dét er indlevelse når det er allerbedst og selvom det er fedt at spille
i virkelighedstro omgivelser, er det, for os, den største udfordring at
drikke sig fuld i vand med romessens, at bilde sig ind at et klasselokale
er en hyggelig træhytte og at et hvidt pavillon telt er et magertårn. Det
at lade illusionerne og legen spire frem gennem tågen fra røgpulver,
med liggeunderlag, gaffatape og underlige dimser at lave sofistikerede
måleapparater til vores sci-fi og at udfordre den enkelte spillers evne
til at løfte rollespillet til et niveau, hvor det bliver nært, følelsesladet og
intenst, er simpelthen alt det sure slid værd.
***
Men dragen er stadig glad
Den lille drage ved nemlig godt, at den ikke er særlig farlig og at den
sikkert aldrig kommer til at spy ild som de andre store drager ude i
verden, men når sandheden skal frem er det nok heller ikke det,
den ønsker. Den vil lege, den vil leve og den vil have det sjovt med
fantasien. Den vil, at der skal være plads til os alle og at vi sammen
hjælper hinanden med at huske, at selvom rollespillet på mange måder
har flyttet sig fra nørdernes lille lukkede verden til, for flere, at blive
en levevej, så er det en hobby, der handler om at have det rart med
hinanden.
Selvom det til tider har været drøjt og vi den dag i dag stadig kan finde
mange i det danske rollespilsmiljø, vi slet ikke er enige med, så har vi
ikke fortrudt et eneste øjeblik og vi tror på at kommunikation kan fjerne
mange problemer mellem mennesker. Nu er vi blevet voksne af alder
om end ikke så meget af sind. Den ene er ansat som lærer og den anden
sidder på kontor og udvikler software til økonomistyringsprogrammer
– der er ofte lang vej mellem den leg, der leges i skoven og den
virkelighed, vi er ude i hver dag med ansvar og krav.
Vi har lært rigtigt meget gennem rollespil. Ikke bare ved at arrangere
eller at køre en forening, men ved at udfordre os selv i roller og at stå
foran større forsamlinger også når man er klædt sjovt ud. Det er ting vi
kan benytte os af hver dag som mennesker og det er også det vi prøver
at lære folk omkring os. Rollespil har mange kvaliteter, der udvikler
børn og voksne både socialt og personligt, og vi håber at kunne være
i miljøet om 30 år og se tilbage over en udvikling, som vi har været en
del af og hvor vores position som rollespillere forhåbentlig er bedre
funderet i den danske muld. Vores håb for fremtiden er ikke at se et
mere kommercielt rollespilsmiljø, men et hvor fantasien forbliver i
højsædet. Vi håber, at arrangører og spillere vil holde fast i det særlige
ved rollespil – nemlig at udvikle fantasien og udfordre den enkelte
spiller, så vi fortsat kan mødes om vores fælles hobby og have det sjovt
med hinanden.
130 131