Claus Raasted præsenterer - Rollespilsakademiet

Forening og personkonflikter
Worm fortæller roligt og fattet om de strabadser og konflikter, der
fulgte i kølvandet på ønsket om at stifte en forening. Med en baggrund
som tidligere spejder, vidste han at der ville være fordele ved at skabe
en forening omkring rollespilsaktiviteterne i skoven, men han stod i
et dilemma - for som med så mange andre hobbyfællesskaber, var en
del af dem der startede 1. søndag op sammen med Worm, faldet fra.
Nye kræfter var kommet på banen i form af en yngre, initiativrig skare,
men også en skarer der gerne ville store forandringer og havde andre
ambitioner for spillet i skoven.
Som Worm sympatisk udtrykker det havde de en del interessekonflikter,
da han jo – i sine egne øjne - nok stod mere for det seriøse spil, hvor
den nye flok af yngre spillere ønskede fest, ballade og super meget
knald på, både inden og udenfor spillet. Dette betød en del splid i
miljøet omkring Hareskoven på grund af magtkampe mellem den
gamle garde og de nye kræfter, baseret på misforståelser, jantelov og -
som Worm udlægger det - at folk havde forskellige opfattelser af hvad
godt rollespil var.
Han sammenligner det med etablerede spilformer som skak og fodbold
hvor alle kender reglerne og reglerne er ens alle steder. Sådan forholder
det sig jo ikke med rollespil og slet ikke i de tidlige 90’ere hvor kulturen
stadig var spæd, og det gav nogle massive uenigheder. Worm griner lidt
og siger, at det gør det nok stadig rundt omkring, men forhåbentligt
ikke ligeså meget. Med så meget andet i denne opstartsperiode, inden
foreningen blev en mere fasttømret konstellation, fyldte de små interne
dramaer.
Alle disse til trods, blev der alligevel i december 1994 indkaldt til
generalforsamling i København og foreningen Semper Ardens blev
skabt. Inden havde det bare heddet LD&D i skoven og da der havde
ikke været en forening før, så havde der ikke været behov for et navn.
Worm griner overbærende da jeg spørger lidt ind til denne dramatiske
tid og forklarer at det er et helt kapitel for sig selv.
Han ryster på hovedet og forklarer at der desværre kom mange
uvenskaber ud af denne periode; efterfulgt af mange søvnløse nætter. Et
af disse dramaer udspillede sig omkring navngivningen af foreningen.
Worm foreslog dengang, at de skulle kalde foreningen Røde Orm, som
en hyldest til Midgårdsormen, der jo smed spillerne af på stationen og
med et 20 min. interval drønede forbi på dens fastlagte rute. Det var
også fordi han mente det lød tilpas ingame. En stor flok spillere rejste
sig dog på bagbenene over dette forslag, da de dengang mente at det
bestemt ikke var derfor, men hævdede at fordi Jacob jo var rød håret og
hed Worm handlede det bare om at promovere ham selv. Han trækker
på smilebåndet. Måske er der et gram af sandhed i den udlægning også.
To af 90’ernes store profiler indenfor det københavnske rollespilsmiljø
Mads Ahola og Hans Peter Spang Hartsteen (der i folkemunde gik
under navnene ”Mao” og ”HP”), var nogle af de ivrigste fortalere for
den nye garde. Deres forslag var Semper Ardens, der betyder ”evigt
brændende” og det blev så vedtaget som foreningens navn, men hvert
år i april er der i Hareskoven en spilgang hvor en flok spillere kommer
ud og hylder Røde Orm som invaderende vikinger.
Dette april-togt har fået sit helt eget liv, og mange af nutidens aprilvikinger
ved ikke engang hvor denne tradition kommer fra, men
Worm vælger at se det som en hyldest til den første tid i skoven, og
håber at det også lidt er en hyldest til det engagement og initiativ han
lagde i Hareskoven.
I kølvandet på den nyopstartede forening fulgte også praktisk
planlægning og foreningsarbejde. Der kom hurtigt til at overskygge
selve spillet rent tidsmæssigt, men til gengæld kom der også en stærk
forening op og stå, som nød godt af de mange fordele der er ved at
være forening i forenings-Danmark, så selvom det var en turbulent tid
fortryder Worm den ikke.
20 21
***