Skagen Havn, 2004 - Frederikshavn Kommune

More documents

Recommendations

Info

Figur 4.2. Øverst: Kystlinieposition til starttidspunktet (identisk med kystlinien i 1998). Nederst: Sedimentbudget for kysten NØ for havnen i et gennemsnitsår for eksisterende havneplanform og for hovedalternativet. Sydvestgående nettotransporter er positive. Figur 4.3. Øverst: Kystlinieposition til starttidspunktet (identisk med kystlinien i 1998). Nederst: Sedimentbudget for kysten SV for havnen i et gennemsnitsår for eksisterende havneplanform og for hovedalternativet. Sydvestgående nettotransporter er positive På strækningen fra havnen i x = 6.330 til omkring x = 7.100 m, hvor der er et knæk på kystlinien, er nettotransporten først nordøstgående for så at aftage til 0 m 3 /år og bliver så sydvestgående. Kystliniens orientering på denne strækning vil alene medføre en nettotransport mod sydvest. Molerne ved havnen skygger dog for bølger fra østlige retninger. Den sydvestgående transport opbygges derfor først Q:\2003\0349534\Burn\Bilag_1.doc 16
på den sydvestlige del af denne strækning, hvor skyggeeffekten fra molerne aftager. Fra x = 7.100 m til x = 7.800 ændres kystlinieorienteringen, og nettotransporten bliver igen nordgående. Længere mod sydvest vender transporten igen og bliver sydvestgående med lidt over 20.000 m 3 /år. Udviklingen af kysten nordøst og sydvest for havnen for 0-alternativet er vist i figur 4.4 og 4.5. Figur 4.4 viser kystliniens udgangsposition nordøst for havnen og kystliniens udvikling efter 1, 5, 10 og 14 år. Kystudviklingen er vist som differensplot - dvs. som ændring af den lokale position af kystlinien i forhold til udgangspunktet. Negative værdier svarer til erosion og positiver værdier til kystopbygning. I overensstemmelse med resultaterne i [ref. /1/] vokser kysten frem på en strækning umiddelbart nordøst for havnen. I [ref. /1/] blev der beregnet en kystfremrykning på dette sted på ca. 40 m på 25 år, hvilket stemmer godt overens med de ca. 20 m, der er beregnet efter 14 år i nærværende studie. Tilsvarende er der en tilbagerykning på ca. 25 m umiddelbart sydvest for bølgebrydergruppen ved x = 3.800 m. Kysten rykker også tilbage umiddelbart nordøst for bølgebrydergruppen ved x = 1.700m med ca. 25 m. Kystlinieberegningerne for kysten sydvest for havnen er vist i Figur 4.5. Figuren viser kystliniens startposition i 1998, og kystlinieudviklingen i forhold til denne. Figuren viser en jævn udvikling af kysten over den 14-årige periode, der er modelleret. Kystlinien er forholdsvis stabil omkring kystbeskyttelsen syd for havnen. Sydvest for Damstederne fra omkring x = 7.800 m og sydvest på er kysten ubeskyttet og her ses en markant tilbagerykning. Denne er maksimal omkring x = 8.200 m lidt over 50 m på 14 år. 4.3 Hovedalternativet I dette afsnit behandles resultaterne for sedimentbudgetter og kystlinieudvikling for havneudvidelsen (Hovedalternativet) med nuværende og ændret fodringspraksis. Fremskrivningen af kystlinieudviklingen for hovedalternativet sammenlignes med den tilsvarende for 0-alternativet. Da planlagte dækmoler i hovedalternativet rækker længere ud fra kysten end de eksisterende dækmoler, vil skyggeeffekten være større. Dette vil bevirke mindre nordøstgående sedimenttransport nordøst for havnen og tilsvarende mindre sydvestgående sedimenttransport sydvest for havnen. Skyggeeffekten vil være størst sydvest for havnen pga. hovedalternativets udformning. Nordøst for havnen vil der kun skygges for få bølger fra sydlige retninger. 4.3.1 Kystlinieudvikling - hovedalternativ og nuværende fodringspraksis Sedimentbudgetterne og kystlinieudviklingerne beregnet med Hovedalternativet er vist i figurerne med resultaterne for eksisterende forhold. Figur 4.2 viser således sedimentbudgettet nordøst for havnen beregnet med 0-alternativet og hovedalter- Q:\2003\0349534\Burn\Bilag_1.doc 17
Page 1 and 2:
VVM-redegørelse Udvidelse af Skage
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1
Page 5 and 6:
Illustrationer: Nr. 1 side 59 Nr. 2
Page 7 and 8:
Figur 1.2. Skagen Havns udstræknin
Page 9 and 10:
Konsumlandinger Landet vægt i Hvid
Page 11 and 12:
• at tilvejebringe en langsigtet
Page 13 and 14:
1.3.3 Servicerelaterede aktiviteter
Page 15 and 16:
2.1.2 0 + -løsning 2.1.3 0-løsnin
Page 17 and 18:
Figur 2.1. Den fulde udbygning af S
Page 19 and 20:
3. Beskrivelse af eksisterende forh
Page 21 and 22:
Figur 3.3. Skurbyen i Vesthavnen. F
Page 23 and 24:
3.2 Havnen 3.2.1 Anvendelsen af hav
Page 25 and 26:
3.2.2 Generel struktur på havnen F
Page 27 and 28:
Bassinet mellem Pier 2 og 3 Bassine
Page 29 and 30:
Figur 3.8. Jollehavnen i bundgarnsb
Page 31 and 32:
3.5 Flora og fauna Havneudvidelsens
Page 33 and 34:
I hvert område er der udtaget 5 pr
Page 35 and 36:
3.5.6 Fugle blåstak (Labrus bimacu
Page 37 and 38:
7/ Laursen, K. (Red.) 2001. Overvå
Page 39 and 40:
Udledning [ kg/år ] 40.000 35.000
Page 41 and 42:
3.7 Trafik Skagen Havn har oprettet
Page 43 and 44:
• Af den samlede eksterne havnetr
Page 45 and 46:
3.7.5 Støjbelastning Støj fra vej
Page 47 and 48:
Den østlige del af havnen indehold
Page 49 and 50:
Figur 3.16. Støjzonekort eksistere
Page 51 and 52:
Analysen er mere detaljeret beskrev
Page 53 and 54:
et sådant sted. Byen er nærmest a
Page 55 and 56:
Referencer: /1/ ”Skagen Kommuneat
Page 57 and 58:
Figur 3.21. Udsnit af J. S. Hohlenb
Page 59 and 60:
et og dermed udsat for erosion. Da
Page 61 and 62:
4. Kort- og langsigtede virkninger
Page 63 and 64:
Figur 4.1 viser fotostandpunkter fo
Page 65 and 66:
Etablering af en ny Vesthavn vil sk
Page 67 and 68:
Illustration 2. Hovedalternativet s
Page 69 and 70:
Figur 4.3 Forventet kystudvikling n
Page 71 and 72:
det erosionsramte område sydvest f
Page 73 and 74: Figur 4.6 Spild under etablering af
Page 75 and 76: teten og dermed badevandskvaliteten
Page 77 and 78: åder med fasthæftet flora forsvin
Page 79 and 80: Illustration 6. Set fra terrasse fo
Page 81 and 82: 4.7 Trafik COD 2.500 kg/år BOD 310
Page 83 and 84: Samlet trafik fra Skagen Havn 0-alt
Page 85 and 86: Illustration 7. Fra molen syd for H
Page 87 and 88: 4.7.2.7 Emissioner Energiforbruget
Page 89 and 90: Risikovirkningens størrelse Antal
Page 91 and 92: I nærværende afsnit er Hovedalter
Page 93 and 94: Figur 4.9. Støjzonekort for støjb
Page 95 and 96: Figur 4.12. Forskellen uden for nor
Page 97 and 98: vejledende støjgrænser. Herved si
Page 99 and 100: højde 15 m). De forudsatte kildeda
Page 101 and 102: Alt i alt vurderes det, at udvidels
Page 103 and 104: 4.12 Anvendelse af ressourcer I for
Page 105 and 106: transporten og dermed reducere den
Page 107 and 108: SKAGEN HAVN VVM-redegørelse for ud
Page 109 and 110: 1. Indledning Nærværende notat in
Page 111 and 112: 2.2 Havnens udformning Skagen Havn
Page 113 and 114: 3. Hydrografiske forhold I år 1999
Page 115 and 116: Figur 3.2 Gennemsnitligt årligt b
Page 117 and 118: Vindforholdene registreret i ovenn
Page 119 and 120: 4. Kystudvikling 4.1 Formål Histor
Page 121 and 122: Figur 4.1. Luftfoto fra 1999. Øver
Page 123: hver hændelse i bølgeklimaet bere
Page 127 and 128: der ikke er kystbeskyttet, er, at k
Page 129 and 130: Figur 4.5. Kystlinieudvikling SV fo
Page 131 and 132: Den væsentligste forskel i kystudv
Page 133 and 134: 5. Sedimentspredning Følgende afsn
Page 135 and 136: dækværker vil være faseopdelt. D
Page 137 and 138: 5.6 Konklusion Overslagsmæssigt vu
Page 139 and 140: SKAGEN HAVN VVM-redegørelse for ud
Page 141 and 142: 5.1.2 Opskrivning af havnetrafikken
Page 143 and 144: Undersøgelsen behandler havneudvid
Page 145 and 146: 2. Eksisterende forhold Havnen inde
Page 147 and 148: Der foretaget trafiktællinger på
Page 149 and 150: Figur 2.2 Havnetrafikken pr. døgn
Page 151 and 152: Julidøgntrafikken (JDT) indgår i
Page 153 and 154: Karstensens Skibsværft Bygger fisk
Page 155 and 156: omfatter trafik mellem havnens 3 de
Page 157 and 158: 2.5 Emissioner Total Energiforbrug/
Page 159 and 160: I tabel 2.9 og 2.10 er strækninger
Page 161 and 162: • Barrierevirkning og risiko 3.2.
Page 163 and 164: Figur 3.1 Trafikken på beregningsv
Page 165 and 166: Trafikken til færge 2 og krydstogt
Page 167 and 168: egningsvejnettet. De lette trafikan
Page 169 and 170: 3.6 Emissioner Energiforbruget stig
Page 171 and 172: ÅDT JDT ÅDT JDT Uovervindelig 0 0
Page 173 and 174: De gennemførte beregninger af traf
Page 175 and 176:
5. Mangler og usikkerheder Fastlæg
Page 177 and 178:
5.1.2 Opskrivning af havnetrafikken
Page 179 and 180:
74 dB(A) 70-74 dB(A) 65-69 dB(A) 60
Page 181 and 182:
74 dB(A) 70-74 dB(A) 65-69 dB(A) 60
Page 183 and 184:
74 dB(A) 70-74 dB(A) 65-69 dB(A) 60
Page 185 and 186:
SKAGEN HAVN VVM-redegørelse for ud
Page 187 and 188:
1. Baggrund og forudsætninger Skag
Page 189 and 190:
2. Eksisterende forhold 2.1 Eksiste
Page 191 and 192:
Delområde G H I J K L M N O P Q R
Page 193 and 194:
Del- Arealnormeret lydeffektniveau
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Masterplanen /1/ angiver dog for de
Page 199 and 200:
4. Referencer /1/ ”Skagen Havn Ma
Page 201:
BILAG 1 Eksisterende forhold Inddel
Page 206:
BILAG 3 Støjzonekort for den fuldt
Page 212 and 213:
SKAGEN HAVN VVM-redegørelse for ud
Page 214 and 215:
1. Baggrund og forudsætninger Skag
Page 216 and 217:
2. Eksisterende forhold 2.1 Eksiste
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
1. De nye virksomheder vil i forhol
Page 222 and 223:
4. Referencer /1/ ”Skagen Havn Ma
Page 224:
BILAG 1 Kilder og receptorer til OM
show all

Skagen Havn, 2004 - Frederikshavn Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?