Skagen Havn, 2004 - Frederikshavn Kommune

nativet for udvidelsen. Af figuren ses, at forskellen i sedimentbudgettet langs kysten
nordøst for havnen generelt er meget lille. På det meste af denne kyststrækning
er forskellen i nettotransport beregnet med den eksisterende kystbeskyttelse
og havneudvidelsen kun en brøkdel af den generelle variation af nettotransporten.
Helt tæt på havnen, svarer nettotransporten med hovedalternativet til 0alternativet.
Det skyldes, at havnen her skygger fuldstændigt for bølger fra sydlige
retninger, både med eksisterende havneplanform og med hovedalternativet. Lidt
længere mod nordøst, mellem x = 3.800 m og x = 4.400 m er nettotransporten lidt
større, dvs. mere sydgående, med hovedalternativet end med eksisterende havneplanform.
Dette skyldes skyggeeffekten fra de planlagte ydermoler i hovedalternativet.
I et mindre område mellem x = 3.000 m og x = 3.500 m er nettotransporten
for hovedalternativet mindre end for 0-alternativet, hvilket skyldes, at de planlagte
moler forøger diffraktionen af bølger længere mod nordøst.
Generelt er forskellen mellem de to kurver for nettotransporten dog som forventet
meget lille. Den yderste mole planlagt i hovedalternativet vil kun have en fuldstændig
skyggeeffekt på bølger, der kommer fra retninger omkring 200° eller mere
- hvilke på dette sted meget sjældent forekommer, jf. bølgeroserne for PE2 og PE3
i figur 3.2.
Af figur 4.3 ses, at virkningen af havneudbygningen med hovedalternativet på nettotransporten
langs kysten sydvest for havnen er begrænset, om end mere synlig
end for kyststrækningen nordøst for havnen. Den effekt, der kan ses på nettotransporten,
skyldes, at den yderste sydvestlige konstruktion i hovedalternativet skygger
mere for bølger fra omkring 90° til 120°, som giver sydvestgående transport.
Det ses af bølgeroserne for PE2 og PE3 i figur 3.2, at en betragtelig del af bølgeenergien
er koncentreret på disse retninger. Det gælder dog stadig, at sedimentbudgettet
følger samme overordnede forløb som med den eksisterende havneplanform.
Mellem x = 6.330 m og x = 6.500 m er transporten nu 0 m 3 /år, da fase 2-molerne i
hovedalternativet (jf. figur 2.3) udvider havnen mod sydvest. Skyggeeffekten for
østlige bølger i hovedalternativet ses at forsvinde omkring x = 9.000 m. Mellem x
= 6.500 m og x = 7.900 m er der både indflydelse af øget diffraktion af bølger og
skyggeeffekt på bølger, hvorfor nettotransporten varierer omkring den tilsvarende
kurve for 0-alternativet. Diffraktionen af bølgerne vil ændre bølgernes retning, så
denne bliver mere normal på kysten. Effekten af diffraktion alene er således en
reduktion af den sydvestgående transport.
Figur 4.4 viser kystliniens udgangsposition nordøst for havnen og kystliniens udvikling
efter 1, 5, 10 og 14 år for eksisterende forhold og for hovedalternativet.
Der er generelt kun små forskelle mellem den eksisterende havneplanform og hovedalternativet.
Efter 1, 5 og 10 år er der næsten ingen forskel i kystlinieudviklingen
mellem de to planformer på strækningerne, hvor der ikke er kystbeskyttet.
Omkring konstruktionerne er forskellene generelt også små i forhold til den øvrige
udvikling. Eneste nævneværdige forskel på kystudviklingen på strækningen, hvor
Q:\2003\0349534\Burn\Bilag_1.doc
18