Læs udvalgets rapport - Social

end i Danmark. Omvendt ville der i Danmark være flere med relativ lav indkomst, hvis den norske lavindkomstgrænse
blev lagt til grund.
Når EU opgør andelen eller antallet af personer med relativ lav indkomst, er det med udgangspunkt i andelene
i hvert land, dvs. baseret på forskellige nationale grænser. Der kunne argumenteres for, at en fælles
grænse burde ligge til grund. I Danmark opereres der heller ikke med forskellige regionale grænser for lav
indkomst, når lavindkomstgruppen skal opgøres. Der kunne naturligvis anvendes fx kommunespecifikke
grænser, men dette matcher ikke den generelle fordelingsdiskussion, og en sådan opdeling kan derfor opfattes
som arbitrær. En efterfølgende sammenvægtning af de regionalt opgjorte andele eller antal vil ligeledes
være vanskelig at tolke.
Samles de nationale lavindkomstgrænser til en fælles EU-grænse – ved fx at beregne et befolkningsvægtet
gennemsnit af de enkelte landes købekraftskorrigerede lavindkomstgrænser – anslås antallet af den danske
befolkning med relativt lave indkomster i forhold til den fælles EU-grænse at blive reduceret fra 590.000 personer
til ca. 151.000 personer. Det skal ses i sammenhæng med, at Danmark er et relativt rigt land sammenlignet
med resten af Europa. En lavindkomstgrænse opgjort som 50 pct. af den europæiske medianindkomst
vil derfor være lavere end den tilsvarende danske og dermed medføre en reduktion i antallet af personer i
lavindkomstgruppen i Danmark.
I det følgende illustreres virkningerne af at justere opgørelsesmetoden for lavindkomstgruppen, som jævnligt
opgøres af Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet, herunder med hensyn til ækvivaleringsmetode,
eksklusion af imputeret afkast af ejerbolig, personafgrænsning og familieafgrænsning.
Ækvivaleringsfaktor
Ækvivaleringen af familiens samlede indkomst søger at tage højde for stordriftsfordele. Ækvivalering af de
disponible indkomster bidrager således til at gøre forbrugsmulighederne for personer fra forskellige familietyper
sammenlignelige. Ækvivaleringen tager udgangspunkt i den samlede indkomst for personer i samme
familie/husstand, som kan siges at indgå i et udgiftsfællesskab.
Der findes flere måder at ækvivalere indkomster på, og metoderne tillægger stordriftsfordele større eller
mindre værdi, jf. boks A1.
104 l EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE – ANALYSER OG FORSLAG TIL OPGØRELSESMETODER