Læs udvalgets rapport - Social

Tabel 4.6 Sociale ydelsers andel af disponibel indkomst for personer i lavindkomstgruppen
Økonomisk fattigdom i 2010 Livsforløb
pct.
Ydelser fra a-kasse 2,8 5,1
Orlovsordninger 0,0 0,0
Tidlig tilbagetrækning 0,6 3,2
Kontanthjælp 58,6 14,4
Statens uddannelsesstøtte (SU) 1,7 1,9
Boligstøtte 3,3 4,8
Børnefamilieydelse 8,3 2,1
Børnetilskud 0,8 0,5
Førtidspension 7,1 23,0
Folkepension 7,3 19,0
I alt 90,4 74,1
Anm.: Lavindkomstgrænse på 70 pct. af medianindkomst over livsforløb. Opgørelsen er afgrænset til personer med positiv
disponibel indkomst i 2010. Folkepension er sociale pensioner til personer over 64 år, mens førtidspension er sociale pensioner
til personer under 65 år.
Kilde: Beregninger fra sekretariatet for ekspertudvalget.
Gruppen af personer berørt af økonomisk fattigdom i 2010 består i høj grad af personer, der er ledige. Disse
personers disponible indkomster er derfor i stort omfang sammensat af indkomsterstattende ydelser som
kontanthjælp og ydelser fra a-kasse, samt i mindre grad af SU for personer, der har studeret en mindre del
af året.
”Lavindkomstgruppen set i et livsindkomstperspektiv” er i større grad sammensat af de personer, som i en
relativt stor del af livet er ledige eller førtidspensionister, hvorfor kontanthjælp og førtidspension udgør relativt
store andele af de disponible indkomster for gruppen. Også folkepension udgør en relativt stor del af
den disponible indkomst for denne gruppe. Det skyldes blandt andet, at for personer i lavindkomstgruppen
udgør folkepensionen en relativt stor del af livsindkomsten, idet indkomsten før tilbagetrækning er relativt
lav. Folkepension vil dog udgøre en betragtelig andel af livsindkomsten for de fleste, da tiden efter tilbagetrækning
i gennemsnit udgør en stor del af livet.
Når hele befolkningen betragtes, udgør SU således over 20 pct. af den disponible indkomst i 1. indkomstdecil,
hvor en stor del af de studerende er placeret i 2010, jf. figur 4.40. Modsat udgør SU 1-2 pct. af den disponible
indkomst i 6.-10. indkomstdecil.
Set over livsforløb er betydning af SU for den disponible indkomst mere jævnt fordelt over indkomstniveauer.
Det skyldes som sagt, at tiden under uddannelse udgør en del af livsforløbet for de fleste personer. SU er
således en social ydelse, der omfordeler mellem ung og gammel, og dermed også omfordeler mellem livstadier
inden for det enkelte livsforløb. Set i et livsperspektiv er SU en regressiv ydelse, dvs. grupper med høj
livsindkomst har især fordel af SUen (Økonomisk Råd, 2001, Velfærdskommissionen, 2004). Dette er også en
del af begrundelsen for at betragte studerende som en særskilt gruppe, jf. ovenfor og kapitel 2.
90 l EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE – ANALYSER OG FORSLAG TIL OPGØRELSESMETODER