Læs udvalgets rapport - Social

9.3.6 Frankrig
Frankrig har ikke en officiel fattigdomsgrænse, men har formuleret en flerdimensionel strategi med fokus på
beskæftigelse, boligforhold og fundamentale rettigheder hos borgerne.
I Frankrig opereres som oftest med et økonomisk relativt mål for fattigdom, hvor borgere vurderes som fattige,
hvis de har en disponibel indkomst under 60 pct. af medianindkomsten.
I belysningen af udviklingen over tid anvendes et absolut fattigdomsmål, der opgør antallet af fattige med
en disponibel indkomst under 60 pct. af medianindkomsten, hvor referenceåret er 2006. Målet er korrigeret
for inflationen. Herudover anvendes flere supplerende indikatorer, som relaterer sig til 11 submål for
bekæmpelse af fattigdom, hvilket understøtter muligheden for at følge udviklingen på flere dimensioner
herunder adgangen til arbejde, bolig, uddannelse, omsorg og hjælp mv.
Regeringen publicerer årligt en rapport, som har til formål at følge udviklingen i fattigdom i forhold til indikatorerne.
I rapporten analyseres endvidere de redskaber og finansielle midler, som er iværksat i arbejdet
mod fattigdom. Regeringen vil i begyndelsen af 2013 fremlægge en strategi for fremtidig bekæmpelse af
fattigdom og social eksklusion.
9.3.7 Sverige
Sverige har ikke en overordnet strategi i forhold til bekæmpelse af fattigdom, og der opereres ikke med
en officiel fattigdomsgrænse. Kombinationen mellem et omfattende socialt sikringssystem og en aktiv arbejdsmarkedspolitik
opfattes af regeringen som centrale elementer, der medvirker til at sikre borgerne et
anstændigt leveniveau. Den svenske regering anlægger en beskæftigelsesorienteret tilgang til arbejdet med
fattigdom.
Den svenske regering har siden 1994 foretaget en årlig fordelingspolitisk redegørelse. Redegørelsen illustrerer
udviklingen i indkomsterne og den førte politiks påvirkning på indkomsterne. Redegørelsen danner
baggrund for regeringens finanslovforslag, og formålet med redegørelsen er at betone fordelingspolitikkens
plads i den økonomiske politik. Redegørelsen fra 2011, som danner baggrund for finanslovsforslaget fra
2012, belyser fx indkomstfordelingen i befolkningen, udviklingen i indkomstulighed samt økonomisk udsathed
med fokus på Sveriges placering på EU’s 2020-mål, jf. afsnit 9.3 (Regeringskansliet, 2011).
Socialstyrelsen i Sverige følger løbende udviklingen i de sociale forhold i befolkningen. Her belyses forhold
såsom tilknytning til arbejdsmarkedet, lav indkomst målt relativt (ud fra 50 pct. af medianindkomsten) og
absolut ud fra ”riksnormen”, som beregnes ud fra budgetmetoden (se nedenfor) samt uddannelsesforhold.
Fordelingen og udviklingen belyses på baggrund af en række faktorer såsom alder, etnicitet, familietype og
køn (Socialstyrelsen, 2010a).
Det Statistiska centralbyrån (SCB) foretager årligt levevilkårsundersøgelsen Undersökningarna av levnedsförhållanden
(ULF), hvor udviklingen i følgende velfærdskomponenter undersøges: Boligforhold, arbejdsmiljø,
økonomi, helbred, fritid, materiel tilgængelighed, medborgerskabsaktiviteter, sociale relationer, tryghed
og sikkerhed samt uddannelse. Undersøgelsen er baseret på en stikprøve, som udtrækkes blandt alle over 16
år, og data indsamles via telefoniske interviews. ULF er blevet foretaget siden 1975, men er fra og med 2008
blevet koblet med den europæiske undersøgelse af indkomst og levevilkår i EU-landene (EU-SILC). Levevilkårsundersøgelsen
betegnes nu ULF-SILC.
Kontanthjælpen i Sverige beregnes ud fra en individuel vurdering af den enkeltes økonomiske situation.
Ved vurderingen af størrelsen på kontanthjælpen indgår en indkomststandard, ”riksnormen for försörjningsstöd”,
der giver vejledende retningslinjer i forbindelse med beregningen. Indkomststandarden tager
udgangspunkt i Konsumentverkets opstillede budgetter for forskellige familietyper. Indkomststandarden
EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE – ANALYSER OG FORSLAG TIL OPGØRELSESMETODER l 245