Læs udvalgets rapport - Social

ygger således på budgetmetoden og skal dække et ”normalt” udgiftsniveau (Socialstyrelsen, 2010b). Dette
svarer lidt til en skrabet version af de danske standardbudgetter, jf. kapitel 6, og indeholder udgifter til mad,
tøj og sko, hygiejne, fritidsaktiviteter, børneforsikringer, almindelige dagligvarer og visse husholdningsudgifter
såsom licens, telefon og avis. I Sverige benyttes Konsumentverkets budgetter desuden aktivt i økonomisk
rådgivning på socialkontorerne i kommunerne.
Andelen af personer i lavindkomst udgøres i et væsentligt omfang af personer på offentlig forsørgelse, og
derfor er inklusion på arbejdsmarkedet ifølge den svenske regering afgørende i forhold at bekæmpe fattigdom.
Den vigtigste form for fordelingspolitik er derfor, ifølge den svenske regering, at sørge for at flere
kommer i arbejde.
9.4 EU’s mål for social inklusion: 2020-strategien
Ifølge EU defineres borgere med en indkomst under 60 pct. af medianindkomsten i et land som værende i
risiko for fattigdom. Set i forhold til de 7 lande, der tidligere er beskrevet, ligger Danmark i forhold til dette
mål på samme niveau som Frankrig, men højere end Nederlandene, Norge og Sverige (jf. figur 9.1). Figur 9.1
baserer sig på EU’s opgørelse fra 2010 71 .
Figur 9.1 Andel af befolkningen i risiko for fattigdom
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Nederlandene
Kilde: EU-SILC.
Norge
71 Se nærmere herom i appendiks 9B.
Sverige
Danmark
Frankrig
Tyskland
246 l EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE – ANALYSER OG FORSLAG TIL OPGØRELSESMETODER
Irland
Storbritannien
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0