Læs udvalgets rapport - Social

Boks 2.1 Lighedsopfattelser
Lighed og behov
En række teorier betoner lighed defineret ved behov, dvs., graden hvormed grundlæggende behov
bliver dækket for alle. En fremtrædende opfattelse er egalitarisme, der forstås som ens opfyldelse
af behov (slutresultat, outcome) for alle i samfundet, jf. marxisme. Relateret hertil er det såkaldte behovskriterium,
hvor det anses for afgørende, at basale behov er opfyldt i samme udstrækning for alle.
Ifølge Rawls (1971) skal social retfærdighed vurderes ud fra livsvilkårene for de dårligst stillede i samfundet
(”difference principle”).
Utilitarisme og velfærdsøkonomi
Udgangspunktet er at vurdere situationen ud fra slutresultatet (konsekventalistisk) i form af den
samlede velvære/lykke/nytte, den enkelte opnår. Ifølge utilitarisme er det samfundets mål at maksimere
den samlede nytte i samfundet, dvs., alle borgere vægter ens. Utilitarisme kan begrunde omfordeling
af fx indkomst, hvis det medvirker til at øge den samlede nytte i samfundet. Det vil ske, såfremt
lavindkomstpersoner kan skabe mere nytte af en indkomstfremgang end personer med en høj indkomst.
En omfordeling af indkomst vil skabe mere nytte hos modtagerne, end tabet vil påvirke dem,
der finansierer omfordelingen. Utilitarisme understøtter ikke altid omfordeling, fx såfremt en person
med et sundhedsproblem ikke får så meget ud af en indkomstfremgang som en højindkomstperson.
Et svagere kriterium ofte anvendt i policyanalyser er Pareto-kriteriet (eller Pareto efficiens), ifølge
hvilket det er et minimumskrav, at Pareto-efficiente situationer skal sikres. Det implicerer, at man
ikke skal kunne foreslå nogen omfordeling eller anden anvendelse af samfundets samlede ressourcer,
som stiller nogle borgere bedre, uden at stille andre i en dårligere position. Opfyldes dette kriterium
ikke, er der muligheder for at foreslå velfærdsforbedringer, som vil gavne nogle borgere, uden at
stille andre dårligere. I fravær af ”misundelseseffekter” vil dette være en uhensigtsmæssig situation.
Lighed og fortjeneste
Udgangspunktet er en betoning af proportionalitet og individuelt ansvar. Retfærdighed er knyttet til
de valg og indsatser, den enkelte gør, og derfor er processen vigtig. Alle skal have de samme (lige)
muligheder i de valg, de foretager (procedural justice). Da forskellige individer vil foretage forskellige
valg, er det forventeligt, at ikke alle ender i den samme situation. Dette er dog ikke noget problem, hvis
alle har haft de samme muligheder. Hvis dette er tilfældet, vil forskelle i slutresultater være betinget
af forskellige valg og indsatser, som er under den enkeltes kontrol, og disse forskelle er retfærdige og
proportionale i forhold til valg og indsats.
Situationsbetingede teorier
Retfærdighed og lighed vurderes i forhold til en specifik situation inkluderende den historiske kontekst,
sociale relationer, tilgængelig information og den pågældendes faktiske situation. Det er således
centralt, at de muligheder og resultater, den enkelte har og opnår, ikke er uafhængige af den sociale/samfundsmæssige
situation, den pågældende befinder sig i. Teorier, der betoner social inklusion,
jf. teksten, tilhører således denne tankegang. En kendt eksponent for denne tankegang er Sen (1983,
2009), som betoner functionings og capabilities. Functionings er evnen til at tilfredsstille bestemte
behov i en given social sammenhæng, og capabilities henviser til den enkeltes muligheder for at realisere
disse functionings. For Sen er såvel proces som resultater af betydning.
Fælles for ovennævnte betragtninger er et fokus enten på udgangspunkt eller slutresultat, mens processen
som sådan ikke tillægges nogen særlig betydning.
30 l EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE – ANALYSER OG FORSLAG TIL OPGØRELSESMETODER