Læs udvalgets rapport - Social

2.2 Fattigdomsbegrebet – principielle argumenter 7
En diskussion af, hvad der skal forstås ved fattigdom, involverer begreber som retfærdighed, lighed og rimelighed.
Disse begreber er centrale i den samfundsvidenskabelige forskning, men det ligger uden for rammerne
af denne rapport at give en grundlæggende diskussion heraf. Det følgende fremhæver alene nogle
forhold af central betydning for diskussionen af fattigdomsbegrebet 8 . En fattigdomsdefinition eller forståelse
afhænger af stillingtagen til spørgsmål om fattigdom med hensyn til hvad, for hvem og hvornår, samt
stillingtagen til betydningen af eget ansvar og handlinger.
De basale begreber og overvejelser kan forklares ved hjælp af figur 2.1. For enhver person (eller familie) gælder
der nogle initiale betingelser givet ved fødslen. Dette inkluderer genetisk, social og økonomisk arv (forældrene)
og de muligheder, det omgivende samfund giver (”livets mulighedsrum”). Individet foretager nogle
valg og vælger en indsats (fx uddannelse, arbejdstid, bosætningslokalitet), og i samspil med hændelser uden
for egen kontrol (state of nature) og den generelle situation i samfundet (herunder andres beslutninger,
institutioner mv.) følger en række resultater eller udfald (fx indkomst, viden, social status). Disse giver mulighed
for tilfredsstillelse af forskellige behov og determinerer dermed levevilkår og velvære/lykke/nytte. Figur
2.1 er stærkt stiliseret. Men gennem livet træffes der mange forskellige beslutninger, hvor disse elementer
er af betydning.
Figur 2.1 Determinanter af levevilkår
State of
nature
Situa-
tionen
Initiale betingelser Muligheder
Valg Indsats
Udfald
Behovstilfredsstillelse
7 Ekspertudvalget afholdte en konference over emnet ”Hvad er fattigdom?”, se Fløtten (2012), Holtug (2012), Larsen (2012) og
Tranæs (2012), København: September 2012.
8 For en diskussion i relation til velfærdssamfundet se fx Barr (2004), Bojer (2003) og Sandmo (1998). For en mere generel introduktion
og diskussion se fx Konow (2003) og Holtug & Lippert-Rasmussen (2006).
Nytte
EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE – ANALYSER OG FORSLAG TIL OPGØRELSESMETODER l 27