Læs udvalgets rapport - Social

sourcer for at kunne dække disse behov. En absolut fattigdomsgrænse er særlig relevant i lavindkomstlande,
hvor adgang til basale livsfornødenheder langt fra er en selvfølge. Da både behovet for og priserne på grundlæggende
fornødenheder for at opretholde livet kan variere på tværs af områder og lande, er det vanskeligt
at fastsætte en global absolut fattigdomsgrænse. Mange lande har således deres egen fattigdomsgrænse (se
Ravallion, 2010), men i internationale sammenligninger kan det være nyttigt med en generel definition. Ofte
anvendes Verdensbankens absolutte fattigdomsgrænse på 1,25 dollars om dagen.
I velstående lande som Danmark er en absolut fattigdomsgrænse ikke tilstrækkelig til at indkredse fattigdom
knyttet til mulighederne for deltagelse i samfundslivet, jf. diskussionen i kapitel 2. Her er en relativ
fattigdomsdefinition relevant.
3.2.2 Relativ fattigdom: Medianindkomstmetoden
En relativ forståelse af fattigdom tager udgangspunkt i de forbrugsmuligheder og livsvilkår, som er karakteristiske
i et givet samfund, jf. diskussionen i kapitel 2. Hermed ses fattigdom i en relativ sammenhæng, dvs.
ud fra den generelle eller normale levestandard i samfundet. Udgangspunktet er, at der fastsættes en kritisk
indkomstgrænse, og personer med en indkomst lavere end denne grænse karakteriseres som økonomisk fattige.
Anvendelsen af en sådan indkomstgrænse rummer imidlertid en række antagelser og metodiske valg.
Det gælder både fastlæggelse af ”normalen” eller referencepunktet, og spørgsmålet om hvor store afvigelserne
herfra skal være, før der er tale om så væsentlige afvigelser, at det kan begrunde at tale om økonomisk
fattigdom. En hyppigt anvendt metode er medianindkomstmetoden 23 , hvor forbrugsmulighederne vurderes
ud fra den disponible indkomst. Referencepunktet defineres ud fra medianindkomsten – dvs. den indkomst,
hvor halvdelen af populationen har en højere indkomst, og halvdelen har en lavere indkomst. Herefter fastsættes
en kritisk grænse på fx 50 pct. eller 60 pct. af medianindkomsten. Personer med en disponibel indkomst
under denne kritiske grænse anses for at være relativt fattige eller at være i risiko for fattigdom.
Denne metode har den fordel, at den er relativt nem at anvende, da adgangen til data for disponible indkomster
er forholdsvis god. Metoden gør det nemt løbende at foretage opgørelser og dermed følge udviklingen.
Det er også muligt at foretage konsekvensanalyser, dvs. effekterne af påtænkte indgreb på disponible indkomster
og dermed antallet af økonomisk fattige.
Indkomstbegreb
Forbrugsmulighederne vurderes til at være bestemt af den disponible indkomst. Den disponible indkomst
er defineret som markedsindkomsten minus direkte skatter og plus sociale overførsler. Et væsentligt spørgsmål
er behandlingen af ejerboliger, hvor der typisk indregnes en beregnet lejeværdi af en ejerbolig i indkomsten.
Boligen producerer løbende et boligafkast, som har en markedsværdi, og denne værdi tillægges
indkomsten (boligafkastet er solgt til ejeren selv, havde man ikke ejet boligen, skulle boligafkastet erhverves
på markedet). Der er således på den måde taget hensyn til et væsentligt formueaktiv, som har betydning for
forbrugsmulighederne.
Dette understreger samtidigt, at forbrugsmulighederne kan afvige væsentligt fra den disponible indkomst
grundet varige forbrugsgoder og formue/gæld (det løbende realiserede afkast af formuen såsom renter og
aktieindkomst er dog inkluderet i indkomsten). Metoden tager kun delvist højde herfor og kan derfor eventuelt
suppleres med en formuegrænse, da formue ligesom indkomst giver forbrugsmuligheder. Betydningen
af besiddelse af varige forbrugsgoder samt finansiel formue er aldersafhængig, og dermed kan sammenligninger
af disponibel indkomst på tværs af aldersgrupper give et forvrænget billede af de reelle forbrugsmuligheder.
Forbrugsmulighederne kan endvidere afvige fra den registrerede indkomst pga. selvforsyning,
bytteøkonomi eller ikke registrerede indkomster, herunder sort arbejde.
23 Se Förster og d’Ecole (2012) for en diskussion af OECD’s metodik.
42 l EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE – ANALYSER OG FORSLAG TIL OPGØRELSESMETODER