Læs udvalgets rapport - Social

I en dansk kontekst er det derfor særligt relevant at inddrage sociale eksklusionsfaktorer som risikofaktorer
for økonomisk fattigdom til at supplere analyser af udviklingen i fattigdom.
Sociale problemer er imidlertid ofte komplekse, flerfacetterede og sammenhængende. Social eksklusion
sker ofte i en proces, hvor mennesker rammes af en kombination af flere problemer. Det kan fx være manglende
beskæftigelse, lavt uddannelsesniveau, lavt indkomstniveau og forhold som en ustabil boligsituation,
helbredsproblemer eller social sårbarhed som en psykisk lidelse eller misbrugsproblemer. Et socialt problem
eller et behov for tilbud i en kort periode behøver imidlertid ikke at føre til social eksklusion og økonomisk
fattigdom. Sandsynligheden for at risikofaktorerne fører til økonomisk fattigdom afhænger blandt
andet af problemets intensitet, varighed og kompleksitet.
Individer, der er økonomisk fattige, kan fx have et velfungerende socialt netværk, ligesom individer, der ikke
er økonomisk fattige, stadig kan opleve social isolation og mangel på social deltagelse. Det er efter udvalgets
opfattelse væsentligt, at man ikke italesætter alle sociale problemer som fattigdomsproblemer. Det at
få stillet en psykiatrisk diagnose eller få behandling for et misbrug betyder ikke nødvendigvis, at man ikke
kan varetage et arbejde eller gennemføre en uddannelse. Man kan således godt have et eller flere sociale
problemer uden nødvendigvis at tilhøre gruppen af økonomisk fattige. Samtidig har nogle af de mest socialt
udsatte borgere, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, ofte en overførselsindkomst – fx førtidspension
– der ligger over den økonomiske fattigdomsgrænse, som ekspertudvalget har foreslået.
Selvom økonomiske ressourcer er væsentlige, handler social eksklusion således også om andet end økonomi.
Det handler fx om sundhed, socialt netværk og almen deltagelse i samfundslivet, og sammenhængen
mellem økonomisk fattigdom og social eksklusion er derved meget kompleks og kan gå begge veje. En
nærmere afklaring af kausaliteten forudsætter et større analysearbejde, som ekspertudvalget inden for den
givne tidsramme ikke har haft mulighed for at udføre.
Udvalget har i stedet valgt at pege på nogle mulige indikatorer, der belyser risikofaktorer for fattigdom, som
er udvalgt blandt andet på baggrund af resultater fra forskningen om social eksklusion. I de næste afsnit
følger først en kort gennemgang af et litteraturstudie og metodestudie ”Indikatorer for social eksklusion”
(Benjaminsen m.fl., 2013), som SFI har udarbejdet for ekspertudvalget, og derefter følger konkrete forslag
til indikatorer, der belyser risikofaktorer for fattigdom og en gennemgang af disse i forhold til gruppen i
økonomisk fattigdom.
7.3 Sammenhængen mellem sociale eksklusionsfaktorer og
økonomisk fattigdom
SFI har for ekspertudvalget gennemgået både den nationale og internationale forskningsmæssige viden om
social eksklusion og sammenhænge mellem forskellige eksklusionsfaktorer (Benjaminsen m.fl., 2013).
Forskningen peger på 4 centrale eksklusionsfaktorer:
1) Eksklusion fra arbejdsmarkedet
2) Uddannelsesmæssig eksklusion
3) Boligmæssig eksklusion
4) Eksklusion relateret til sundhed, psykosocial sårbarhed og misbrug.
Uddrag af SFI‘s resultater gennemgås kort nedenfor. I det omfang det belyses i litteraturen, beskrives sammenhænge
mellem eksklusionsfaktorer og økonomisk fattigdom eller materielle afsavn. Det bemærkes, at
operationaliseringen af økonomisk fattigdom i litteraturstudiet ikke er identisk med den operationalise-
192 l EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE – ANALYSER OG FORSLAG TIL OPGØRELSESMETODER