Læs udvalgets rapport - Social

Tilgang som følge af skilsmisse og samlivsophør og afgang som følge af etablering af nye parforhold
Som nævnt ovenfor er andelen af personer i en given aldersgruppe, der er placeret i den etårige lavindkomstgruppe,
væsentlig højere for enlige med børn end for personer i parfamilier med børn. Disse resultater indikerer,
at andelen af personer i den etårige lavindkomstgruppe som udgangspunkt vil stige som følge af
skilsmisser og samlivsophævelser mv. i børnefamilier, og når en ægtefælle eller samlever dør 35.
Tilgangen til den etårige lavindkomstgruppe som ”direkte” følge af skilsmisse, samlivsophør mv. for børnefamilier
kan tentativt vurderes ved at sammenligne niveauerne for andele i den etårige lavindkomstgruppe
for familietyperne enlige med børn og enlige uden børn. Hvis alle enlige forsørgere således havde samme
lavindkomstrater som parfamilier med børn, ville der være knap 5.000 færre enlige forsørgere i den etårige
lavindkomstgruppe. Disse forsørgere har ca. 7.000 børn 36 .
Andelen af enlige forsørgere i 2010, der i 2009 var i parfamilie, er omkring 14 pct. På den baggrund kan det
skematisk opgøres, at skilsmisse/samlivsophør fører til en årlig bruttotilgang til den etårige lavindkomstgruppe
på omkring 1.700 personer, heraf 700 voksne og omkring 1. 000 37 børn.
Denne årlige tilgang modsvares dog stort set af en lige så stor afgang som følge af, at enlige forsørger etablerer
et nyt parforhold, og af at nogle enlige forsørgeres børn flytter hjemmefra, således at forsørgeren dermed
skifter familiemæssig status.
Tilgang som følge af unge der flytter hjemmefra og andre familiemæssige skift i løbet af året
Børn og unge over 18 år, der bor hos forældrene, indgår i opgørelserne med et indkomstniveau baseret på
familiens samlede indkomster, dvs. inkl. forældrenes indkomster. For unge hjemmeboende er andelen i den
etårige lavindkomstgruppe gennemgående omkring 2-3 pct., jf. figur 4.35. For de unge, der er flyttet hjemmefra,
har forældrenes indkomster ikke nogen betydning for indkomstopgørelsen mv. 38
Indkomsterne er som nævnt opgjort for kalenderåret under ét. De opgjorte indkomster kan fx blive ”skæve” i
de tilfælde, hvor den fraflyttede personligt har haft en forholdsvis lav indkomst, mens vedkommende boede
hos forældrene, og først i forbindelse med etableringen af egen bolig begynder at arbejde eller på anden
måde får egen indkomst. Dette bliver ikke ”fanget” i beregningerne – hvor den unges totale indkomst i kalenderåret
opgøres. Et tilsvarende problem vil kunne gøre sig gældende i tilfælde af, at en hjemmearbejdende
ægtefælle flytter fra ægtefællen eller samleveren.
De grundlæggende indkomster kan ikke justeres for dette. Betydningen af dette for opgørelserne af den
etårige lavindkomstgruppe vurderes dog at være forholdsvis beskeden. Unge, der flytter hjemmefra for at
påbegynde et studium, indgår således ikke i opgørelsen af lavindkomstgruppen, jf. de valgte principper for
afgrænsning. Effekterne af de nævnte demografiske skift har endvidere kun betydning for opgørelserne af
den etårige lavindkomstgruppe, men slår ikke igennem på opgørelsen af gruppen berørt af økonomisk fattigdom,
da denne som nævnt kun omfatter personer, der har været i den etårige lavindkomstgruppe i 3 år i
træk.
35 Hovedparten af tilfældene med dødsfald vil dog ikke indgå i opgørelsen, da der ikke er oplysninger om indkomster i grunddata
for personer, der er blevet enker/enkemænd i året, og som i dette år skattemæssigt sidder i uskiftet bo.
36 Antallet af børn, som disse forældre har, er beregnet på en tilsvarende måde dvs. på baggrund af lavindkomstrater efter
børnenes alder. Alderssammensætningen af børn og voksne kan spille sammen på en måde, der påvirker resultatet. 0-årige
børn indregnes ikke fuldt ud.
37 Ca. 14 pct. af de nævnte 5.000 voksne og 7.000 børn.
38 Det fremgår ikke af de grundlæggende opgørelser om, og i givet fald i hvilket omfang, forældre de facto giver deres udeboende
børn forskellige former for (penge)gaver.
82 l EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE – ANALYSER OG FORSLAG TIL OPGØRELSESMETODER