Læs udvalgets rapport - Social

I diskussionen af rimelighed og retfærdighed tager forskellige synspunkter og teorier udgangspunkt forskellige
steder i disse sammenhænge, jf. figur 2.1 og boks 2.1.
I mange sammenhænge kan det være relevant at vurdere livsvilkår ud fra slutresultaterne. En variant indeholder
et egalitaristisk synspunkt om, at alle skal kunne opnå samme behovstilfredsstillelse og dermed
opnå den samme lykke, velvære eller nytte. En anden variant er, at samfundet skal tilstræbe at maksimere
den samlede nytte i samfundet (utilitarisme) uden hensyntagen til, hvem der får hvad. Modsat dette er fx
Rawls’ synspunkt, at samfundet bør tilstræbe at stille de dårligt stillede i samfundet bedst muligt.
Det er imidlertid ikke uden problemer at fastlægge slutresultatet. Nogle kan have særlige behov fx pga.
sygdom, mens andre kan have særlige dyre vaner. Skal begge typer af baggrundsforhold vægtes ens i forhold
til at vurdere slutresultatet i form af velvære/lykke/nytte? Et kriterium baseret på lykke eller nytte har
også et fundamentalt måleproblem, herunder ikke mindst i forhold til sammenligning på tværs af personer 9 .
Målbare størrelser som fx indkomst er ikke nødvendigvis tæt knyttet til lykke/nytte og har derfor store tolkningsproblemer.
Det er også et spørgsmål, om slutresultater skal sammenlignes løbende (fx årligt) eller over
en længere periode (fx hele livet). Er det acceptabelt med dårligere forhold en del af livet, hvis det modsvares
af bedre forhold senere i livet? Gør det en forskel, om dette skyldes egne frie beslutninger?
Nytte eller lykke er samtidig ikke bestemt uafhængigt af den sociale kontekst eller livsforløbet. Nulevende
generationers opfattelse af livsvilkår er anderledes end tidligere generationers alene af den grund, at de
er vokset op med andre muligheder. Aspirationsniveauer kan ændres over livet som følge af erfaringer og
muligheder, da der sker en tilpasning i forhold til ens position 10 .
Andre opfattelser af lighed og retfærdighed lægger mere vægt på udgangspunktet og særligt det forhold, at
alle forskelle i slutresultater ikke nødvendigvis er et udslag af uretfærdighed og dermed et samfundsmæssigt
problem. Slutresultatet skal ifølge denne tankegang ses i forhold til de valg og den indsats, den enkelte
gør. Det implicerer, at det fx er rimeligt, at den, der arbejder mere, også har en højere indkomst, end den der
arbejder mindre (individuelt ansvar og proportionalitet). Forskellene i indkomst afspejler den enkeltes valg
og er derfor under den enkeltes kontrol (frivillig), og de skal derfor ikke være genstand for politik (omfordeling).
Da forskellige personer vil foretage forskellige valg, vil forskelle i udfald nødvendigvis følge, men dette
er ikke noget problem under den afgørende forudsætning, at alle har haft lige muligheder i de valg, de kan
foretage (procedural justice). Ifølge denne tankegang er retfærdighed således primært knyttet til at skabe
lige muligheder for at sikre, at alle har de samme muligheder i de valg og beslutninger, de træffer. Det følger
af dette, at især levevilkår for børn og unge er centrale for at skabe lige muligheder i forhold til opvækst og
uddannelse, som derpå har betydning for mulighederne senere i livet.
9 I den såkaldte ”lykkeforskning” gøres der dog forsøg på at måle lykke, se fx Frey and Stutzer (2007) eller Dolan m.fl. (2008).
10 Såkaldte ”habits” eller ”habit formation”, som kan fremkalde en tilpasning af lykke eller nytteopfattelsen. Den relative
position kan også være af større betydning end den absolutte position, jf. den relative indkomsthypotese (se fx Duesenberry,
1949) og ”efficiency wage models” (se fx Solow, 1979). Opfattelsen vil dermed afhænge af den sociale og økonomiske
kontekst.
28 l EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE – ANALYSER OG FORSLAG TIL OPGØRELSESMETODER