Læs udvalgets rapport - Social

Tabel 7.20 Indikatorer for voksne (30-64 år) i familier afgrænset som økonomisk fattige
Risikofaktor Tema Indikator
Eksklusion
Usikker boligsituation
Social og
psykosocial
velfærd
Marginalisering fra arbejdsmarkedet
Uddannelsesmæssig marginalisering
Manglende bolig
Voksne i socialgruppen
Voksne, der ikke har gennemført en ungdoms-/erhvervsuddannelse
Voksne på forsorgshjem i 2010
(delmængde af de hjemløse)
Sårbar opvækst Voksne, der har været anbragt som børn
Misbrug
Voksne, der har modtaget/modtager behandling for et
stofmisbrug
Psykiatriske lidelser Voksne med en psykiatrisk diagnose
Som tidligere nævnt vurderes det ikke, at datagrundlaget på alle områder på nuværende tidspunkt er tilstrækkeligt
stærkt, samt at de gennemførte analyser er tilstrækkelige til, at der kan opstilles brugbare indikatorer.
Det vil forudsætte mere omfattende dataanalyser og eventuelt analyser af kausale sammenhænge,
som udvalget ikke har haft mulighed for inden for rammen af udvalgets arbejde.
Det påpeges også, at der ikke er tale om et endeligt indikatorsæt, men at der i indikatorudvælgelsen bør
være tale om en dynamisk proces, hvor der, i takt med at der kommer ny viden til og datagrundlaget forbedres,
kan udbygges eller justeres i listen af indikatorer.
Selvom det ikke er muligt at sige noget entydigt om den enkelte indikators betydning og kausale sammenhæng
i forhold til økonomisk fattigdom, giver indikatorerne nyttig information om risikofaktorer knyttet til
økonomisk fattigdom.
Indikatorerne for risikofaktorer for fattigdom er opstillet i forhold til forskellige aldersgrupper ud fra en livscyklusbetragtning.
Gruppen af unge synes at udgøre en særligt udsat gruppe. Blandt de unge i økonomisk
fattigdom, har store andele været anbragt eller modtaget en forebyggende foranstaltning som barn. Det
kan være et tegn på en sårbar opvækst. Samtidig er der en markant andel af de unge i økonomisk fattigdom,
der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og knap 30 pct., der befinder sig i socialgruppen og altså
er marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet. Endelig har 4 ud af 10 af de økonomisk fattige unge fået
stillet en psykiatrisk diagnose, og sammenlagt med de andre forhold herover, tegner der sig et billede af, at
de unge i økonomisk fattigdom, er en særligt udsat gruppe med behov for hjælp til at løse mange forskelligartede
problemer.
Analysen fokuserer især på gruppen af unge, som på flere områder skiller sig ud i forhold til gruppen af
voksne. Det kan dels indikere, at det er tale om en udsat alder, men det kan også være et udtryk for, at den
økonomiske situation stabiliseres i takt med, at man bliver voksen. Velfærdssamfundet vil til en vis udstrækning
også være med til at hjælpe folk med forskellige problemer væk fra økonomisk fattigdom, fx vil der være
en afgang fra gruppen af voksne, der overgår til førtidspension og derved flyttes ud af fattigdomsgruppen.
En række indikatorer peger dog også på risikofaktorer for fattigdom i de voksnes tilfælde. Indikatoren for
marginalisering fra arbejdsmarkedet – personer i socialgruppen – indikerer ligesom for unge, at en væsentlig
andel af de voksne i gruppen af økonomisk fattige også tilhører socialgruppen. Ligeledes har knap hver
anden af de økonomisk fattige voksne heller ikke gennemført en ungdoms- eller erhvervsuddannelse, og
hver femte har haft eller har fået stillet en psykiatrisk diagnose. Derudover gælder der, at voksne, der har
været anbragt som børn er klart overrepræsenterede i gruppen af økonomisk fattige i forhold til i befolknin-
220 l EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE – ANALYSER OG FORSLAG TIL OPGØRELSESMETODER