Læs udvalgets rapport - Social

8.1 Indledning
Den enkeltes mulighed for selv at undgå eller at komme ud af en fattigdomssituation er af afgørende betydning.
For personer med en selvvalgt lav indkomst som følge af ønsket om en alternativ livsførelse, er dette
en mulighed. For andre er situationen ufrivillig, og begrænsede handlemuligheder kan gøre fattigdomssituationen
vedvarende.
Udvalget har defineret økonomisk fattigdom som en ufrivillig og vedvarende situation med manglende eller
stærkt begrænsede muligheder for ved egen drift at ændre situationen, jf. kapitel 2. Udvalget har med operationaliseringen
af denne fattigdomsdefinition i en økonomisk fattigdomsgrænse koblet med indikatorer
for afsavn og social eksklusion tilstræbt en identifikation af grupper med begrænsede handlemuligheder i
en ufrivillig fattigdomssituation.
Den gruppe, der er afgrænset ved udvalgets definition af en økonomisk fattigdomsgrænse er i mange henseender
heterogen, jf. kapitel 4. Fuldt ledige og selvstændige er overrepræsenteret i gruppen. Der er også
en overrepræsentation af indvandrere og efterkommere 62 samt personer under 35 år. Der er endvidere en
overrepræsentation af ufaglærte og personer med en kort videregående uddannelse. Enlige med og uden
børn er overrepræsenteret. Der er selvsagt overlap mellem disse karakteristika, da den samme person kan
være omfattet af flere af disse kriterier.
Omfanget og sammensætningen af gruppen under den økonomiske fattigdomsgrænse bestemmes i et kompliceret
samspil mellem arbejdsmarkedet, det sociale sikkerhedsnet og familiesituationen.
Der er meget få fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som falder under fattigdomsgrænsen, og hovedparten
af de langvarige modtagere af sociale ydelser har også en indtægt over lavindkomstgrænsen, om end gruppen
af overførselsmodtagere er overrepræsenteret.
Den heterogene sammensætning af økonomisk fattige gør det svært at pege på en enkelt faktor eller mekanisme
som hovedårsagen til økonomisk fattigdom, og en indsats i forhold til fattigdomsproblemet forudsætter
således en flerdimensional tilgang via fx uddannelses-, social- og beskæftigelsespolitik. Det faktum,
at fuldtidsbeskæftigede som hovedregel ikke falder under fattigdomsgrænsen, understreger betydningen af
at sikre, at flest muligt er selvforsørgende via fuldtidsbeskæftigelse. Den følgende diskussion af fattigdomsfælder
tager primært udgangspunkt i spørgsmålet om barrierer for mennesker ramt af fattigdom til at opnå
fuldtidsjob eller mekanismer i systemet, der fratager fattige incitamentet til at søge fuldtidsjob, eller gør
vejen hertil urealistisk lang. Ved en fattigdomsfælde forstås, at den enkelte borger eller familie fastholdes
i en fattigdomssituation. De fattigdomsfælder, der normalt omtales, handler om marginalisering i forhold
til arbejdsmarkedet, manglende incitamenter til at søge job pga. lave forskelsbeløb, høje samspilsprocenter
eller gældsfælder. Det har ikke været muligt for udvalget at foretage en kvantificering af betydningen af de
forskellige årsager til fattigdomsfælder, og det følgende indeholder derfor alene en mere generel diskussion.
Det ligger også uden for udvalgets mandat at komme med egentlige politikforslag.
62 Tallene er for 2010. Det må forventes, at 2012 vil vise et fald i antallet af indvandrere og efterkommer under fattigdomsgrænsen
som følge af ophævelsen af de såkaldte ”fattigdomsydelser”.
EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE – ANALYSER OG FORSLAG TIL OPGØRELSESMETODER l 223