Læs udvalgets rapport - Social

Ofte inddrages spørgsmålet om social inklusion/eksklusion ud fra en betragtning om, at det afgørende er
mulighederne for at deltage i samfundslivets mange facetter på lige fod med andre. Denne tilgang har betydning
både for tolkningen af indkomstmål for fattigdom og for en tilgang til fattigdomsspørgsmålet, der
inkluderer mere end indkomst alene. Det følger også af dette, at politikimplikationerne skal ses videre end
alene spørgsmålet om niveau og karakter af offentlige overførselsindkomster.
Betragtninger i relation til social inklusion/eksklusion er i sagens natur procesorienterede. Processer er af
betydning, da de har en selvstændig værdi (individets mulighed for at vælge), men også fordi den sociale
situation er tilstandsafhængig. Det sidste refererer til, at et midlertidigt socialt problem kan føre til mere
vedvarende problemer (persistens), som varigt mindsker mulighederne for ved egen hjælp at blive selvforsørgende
– dvs., at der sker en fastlåsning i en ufrivillig marginaliseret tilstand. Fastlåsningen kan ske i kraft
af sociale følgevirkninger af den udløsende hændelse (fx langtidsledighed, der fører til alkoholmisbrug og
skilsmisse) og/eller adfærd/normtilpasninger (afmagt, desillusion efter gentagne forgæves jobsøgninger).
Et særligt aspekt er knyttet til risikoen for, at tilstandsafhængigheden forløber på tværs af generationer
(negativ social arv), hvorved forældrenes situation får afgørende betydning for børnenes muligheder.
Denne tilgang er sammenfattet i begrebet ”relative deprivation” lanceret af Townsend (1979):
…relative deprivation – by which I mean the absence or inadequacy of those diets, amenities, standards,
services and activities which are common and customary in society. People are deprived of the conditions
of life which ordinarily define membership of society. If they lack or are denied resources to obtain
access to these conditions of life and so fulfill membership of society, they are in poverty (Townsend,
1979: 915).
2 forhold er særligt vigtige i denne sammenhæng, nemlig betoningen af det relative (den sociale kontekst)
og en bredere opfattelse end alene de materielle livsvilkår. Essensen i denne opfattelse genfindes også hos
Sen (1983, 2009), der har været en central bidragsyder til især den økonomiske litteratur om fattigdom:
…the right focus is neither commodities, nor characteristics, nor utility, but something that may be called
a person’s capability………..the comparison of standard of living is not a comparison of utilities. So the constituent
part of the standard of living is not the good, nor its characteristics, but the ability to do various
things by using that good or those characteristics, and it is that ability rather than the mental reaction
to that ability in the form of happiness that, in this view, reflects the standard of living (Sen, 1983: 160).
Sen sondrede mellem functionings og capabilities. Functionings dækker over såvel behovstilfredsstillelse
som aktiviteter af relevans for den enkelte i en given social kontekst (mad, bolig, tøj, helbred, deltagelse i
samfundslivet, uddannelse for at udnytte evner og ambitioner mv.). Capabilities er evnen til/muligheden
for/adgangen til at realisere disse functionings. Sens opfattelse er således kontekstafhængig og afhængig
af både muligheder (proces) og slutresultat (behovstilfredsstillelse).
Sen betragter fattigdom som „deprivation of capabilities“. Da disse ses i en social kontekst, vil dette i mange
tilfælde implicere en relativ betragtning 13 – dvs. et spørgsmål om, hvilke krav og forudsætninger der er for at
kunne deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Samtidig er det centralt ikke alene at se på resultatet
(givne handlinger eller slutresultater), men også på mulighederne for at gøre eller opnå givne slutresultater.
”A serious departure from concentrating on the means of living to the actual opportunities of living” (Sen,
13 Diskussion om hvorvidt capabilities skal ses absolut kan afhænge af relative forhold – se udveksling mellem Sen (1985) og
Townsend (1987). Sen (1985) opfatter capabilties som værende defineret absolut , men de nødvendige ressourcer kan være
afhængige af relative forhold, mens Townsend mere direkte tager den relative tilgangsvinkel. Trods tonen i denne udveksling
er der ikke den store forskel i opfattelsen mellem de to.
EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE – ANALYSER OG FORSLAG TIL OPGØRELSESMETODER l 31