Læs udvalgets rapport - Social

Denne tankegang udfordres imidlertid, når der tages hensyn til de rammer, der reelt afgør den enkeltes valgmuligheder
og udfaldenes afhængighed af forhold uden for egen kontrol (ufrivillighed). Et særligt aspekt
er, hvad der reelt skal forstås ved lige muligheder. Der er formelt lige muligheder for alle, hvis alle har den
samme formelle rettighed til fx uddannelse. Det sikrer imidlertid ikke reelt lige muligheder, da social arv kan
være af betydning for at kunne udnytte denne mulighed. Ud fra en betragtning om at skabe lige muligheder
for at alle kan nå de samme mål, er der kun reelt lige muligheder, såfremt der kompenseres for ydre (eksogene)
faktorers betydning for den enkeltes muligheder.
Sammenhængen fra beslutninger og handlinger til udfald og slutresultater er sjældent deterministisk, men
påvirkes af en række forhold uden for egen kontrol (risiko). Har det betydning for vurderingen af forskelle i
muligheder og slutresultat, hvorledes risikoen opstår? En person kan trods advarsler foretage risikofyldte
handlinger, som kan påvirke personens selvforsørgelsesmuligheder og dermed resultere i fattigdom (fx at
dyrke ekstremsport med risiko for alvorlige legemsbeskadigelser). En person kan også miste sin selvforsørgelsesevne
pga. en ulykke uden for egen kontrol (fx en arbejdsulykke). Hvis uheldet er ude, kan de pågældende
personer være i samme situation (mistet arbejdsevne), men skal de vurderes ens ud fra en retfærdighedsbetragtning?
I et velfærdssamfund kan der være det særlige dilemma 11 , at man trods advarsler om
risikoen ved en bestemt type adfærd (livsstil, risikoadfærd osv.) ikke efterfølgende kan afstå fra at give hjælp
til personer i en vanskelig situation. Det kan betyde, at borgerne i højere grad påtager sig risikofyldt adfærd
end i fravær af det sociale sikkerhedsnet. Dette kan tolkes både snævert i forhold til specifikke former for
adfærd eller mere bredt i forhold til at sikre sig et forsørgelsesgrundlag.
Det er en konsekvens af ovenstående opfattelse, at den enkelte har ansvar for egne valg, og at disse kan
implicere forskellige slutresultater. Sådanne forskelle er ikke et lighedsproblem, da de netop afspejler den
enkeltes valg. Dette rejser en række spørgsmål i forhold til, hvad der betinger disse valg, og hvad der skal forstås
ved lige muligheder. Fx i forhold til uddannelsesvalg er det ikke udelukkende et spørgsmål om adgang
til og finansiering af uddannelse, men også et spørgsmål om motivation, rollemodeller, værdinormer osv.,
der kan afhænge af ens sociale miljø. Et yderligere aspekt er rationalitet i beslutningerne. Hvis den enkelte
agerer kortsigtet (myopisk) 12 og dermed i potentiel konflikt med egne langsigtede interesser, er det så rimeligt,
at den enkelte selv tager konsekvenserne heraf?
11 Betegnes nogle gange som den ”Barmhjertige Samaritaners Dilemma”, jf. Buchanan (1975). Der er tale om et såkaldt tidsinkonsistensproblem
for en person eller et samfund, der ønsker at hjælpe personer i nød. Selvom samfundet initialt fastslår,
at det er den enkeltes ansvar, og man derfor ikke vil yde hjælp, hvis det går galt, så vil man alligevel yde hjælp efterfølgende,
da man ikke vil kunne acceptere, at der er nogen, der lever i nød.
12 Nyere forskning i såkaldt ”behavioural economics” peger på en række begrænsninger i rationalitet og dermed beslutningskompetence,
hvilket kan begrunde ”paternalistisk” politik, se fx Gul og Pesendorfer (2007). For en kritisk diskussion se fx
Saint-Paul (2011).
EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE – ANALYSER OG FORSLAG TIL OPGØRELSESMETODER l 29