Læs udvalgets rapport - Social

9.6 Initiativer i FN angående børnefattigdom
FN har igennem deres børnefond, UNICEF, ligeledes fokus på børnefattigdom. UNICEF udgav i maj 2012 en
rapport vedrørende omfanget af børnefattigdom i de vestlige lande med fokus på antallet af børn, der lider
materielle afsavn eller lever i relativ fattigdom. Tallene, som rapporten baseres på, er fra 2009. Data er hovedsageligt
trukket fra den del af EU–SILC’s datamodul, der omhandler børn i alderen 1-16 år (UNICEF, 2012).
UNICEF fokuserer på andelen af børn, der oplever materielle afsavn i dagligdagen. Disse potentielle afsavn
er opgjort i 14 afsavnsindikatorer knyttet til såvel fysiologiske, læringsmæssige som sociale forudsætninger
for en normal børnetilværelse. Afsavnsindikatorerne omhandler blandt andet muligheden for at have
adgang til et stille rum, hvor barnet kan lave lektier, penge til at deltage i skoleudflugter, 3 måltider mad
dagligt, adgang til legetøj. Hvis barnet lider afsavn i forhold på mindst 2 af de 14 oplistede afsavnsindikatorer,
indgår det i opgørelsen. Afsavnene adskiller sig således i nogen grad fra de 9 afsavn, som opstilles i
indikatoren for materielle afsavn i EU’s 2020-strategi.
UNICEF belyser desuden relativ fattigdom hos børn, der lever i en husholdning, hvor indkomsten er mindre
end 50 pct. af medianindkomsten. Med opgørelserne af de to mål ses store udsving mellem de forskellige
lande.
Ifølge UNIFEC placeres Danmark og de øvrige skandinaviske blandt de lande, hvor færrest børn lever i relativ
fattigdom eller oplever materielle afsavn.
9.7 OECD´s mål for indkomstforskelle og relativ fattigdom
OECD foretager ligeledes løbende benchmarking af medlemslandene med hensyn til fattigdom og indkomstforskelle.
Til det formål har organisationen opbygget et grundigt statistisk system med klare definitioner
til brug for målinger og analyser af landenes udvikling og interne placering, hvad angår fattigdom og
indkomstforskelle.
Indkomstforskellene måles på baggrund af gini-koefficienten, som fortæller, hvor ligeligt den samlede indkomst
i et land er fordelt mellem dets borgere. Målet går fra 0 til 1, og jo tættere gini-koefficienten er på
0, desto mere ligeligt er indkomsten fordelt. Denne parameter fortæller ikke noget om fattigdom eller levestandard,
men angiver altså kun graden af indkomstforskelle. Ifølge OECD er Danmark blandt de lande
med den laveste gini-koefficient og dermed mest ligelige indkomstfordeling blandt OECD-landene. EU opgør
ligeledes indkomstforskellene i medlemslandene, hvor gini-koefficienten indgår i SILC.
OECD opererer traditionelt med et fattigdomsmål på 50 pct. af medianindkomsten, når der foretages sammenligninger
mellem landene med hensyn til relativ fattigdom.
250 l EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE – ANALYSER OG FORSLAG TIL OPGØRELSESMETODER