Læs udvalgets rapport - Social

6.2.3 Konstruktion af socialt afsavnsindeks
Foruden at supplere SILC’s materielle afsavnsindeks kan man også vælge at konstruere et afsavnsindeks
med fokus på de sociale konsekvenser af at befinde sig i lavindkomstgruppen. I det følgende opstilles et bud
på, hvilke spørgsmål og afsavn et socialt indeks kunne indeholde for voksne og børn.
Et dansk socialt afsavnsindeks bør ligesom et materielt indeks afspejle handlinger og aktiviteter, som betragtes
som almene, således at et ufrivilligt fravær af disse må betragtes som et afsavn. En af udfordringerne
ved afsavnsundersøgelser er dog som nævnt at vælge, hvilke goder og sociale aktiviteter der er almindelige
i det danske samfund. Dette gælder særligt i forhold til børns afsavn, hvor det i reglen er voksne, som definerer
relevante afsavn og svarer på om afsavnet opleves af økonomiske årsager, mens det er børnene, som
besidder den reelle førstehåndsviden om, hvilke indikatorer der er relevante, og om afsavnet reelt opleves.
Fordelen ved at opstille et afsavnsindeks med fokus på de ikke-materielle, sociale konsekvenser af at have
få økonomiske ressourcer er, at afsavnsindekset på den måde kan fungere som et supplement til det snævre
økonomiske fokus, som er resultatet af både medianindkomst- og budgetmetoden.
De sociale konsekvenser af at have få økonomiske ressourcer kan være udelukkelse fra sociale fællesskaber.
En udelukkelse, der igen kan gøre det sværere at træde ind i andre fællesskaber, fx på arbejdsmarkedet. Derved
kan den økonomisk afledte sociale konsekvens gøre det sværere at forbedre sin økonomiske position.
Problemer i forhold fx selvværd, ydre fremtoning, overvægt, sociale færdigheder og netværk – problemer der
i et vist omfang kan skyldes økonomiske årsager – kan ligeledes gøre det vanskeligere at komme tilbage på
arbejdsmarkedet. De sociale konsekvenser af få ressourcer kan på den måde være med til at fastholde og/
eller forværre en i forvejen vanskelig økonomisk situation.
Dette gælder også i forhold til børn. Sociale og kulturelle aktiviteter kan have betydning for børnenes identitet,
selvforståelse og fællesskaber. Den blotte adgang til sociale goder kan således være vigtig i sig selv, da
det giver en fornemmelse af ”at være med”. Aktivitetens indhold behøver ikke altid være styrende, men kan
i sig selv være en adgangsbillet til gruppen (Sørensen, 2010: 29-30). Omvendt kan det at skulle afstå fra bestemte
alment accepterede sociale aktiviteter – fx sportsaktiviteter i fritiden, invitere venner hjem eller en
sommerferie – betyde, at barnet føler sig eller er ekskluderet fra fællesskabet. Samtidigt kan et økonomisk
eller socialt forårsaget afsavn i barneårene lede til forringede livsmuligheder senere hen, jf diskussionen i
forrige kapitel.
6.2.4 Sociale afsavnsindikatorer for voksne
Et afsavnsindeks for voksne kan fx opstilles med udgangspunkt i de ikke-materielle afsavnsindikatorer, som
er benyttet i udgivelsen ”Materielle og sociale afsavn i befolkningen” (Hansen, 1990). Afsavnene fordeler sig
i 2 overordnede dele: reproduktionsaktiviteter og sociale aktiviteter.
Reproduktionsaktiviteter vedrører evnen til reproduktion af sig selv og sin familie. Dvs. evnen til at vedligeholde
sig selv som menneske fysisk, psykisk, arbejdsmæssigt og socialt (Hansen, 1990: 115-6). Følgende typer
af spørgsmål kan tjene som eksempel for endelig udvælgelse af sociale afsavnsindikatorer for voksne:
180 l EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE – ANALYSER OG FORSLAG TIL OPGØRELSESMETODER