Læs udvalgets rapport - Social

I udvalgsarbejdet er taget udgangspunkt i samme ækvivaleringsmetode, som anvendes i de økonomiske
ministerier. Metoden er i rimelig overensstemmelse med resultaterne af en analyse af danske familiers
stordriftsfordele baseret på budgetmetoden (Finansministeriet, 2004). I overvejelserne om valg af metode
har også indgået, at der ikke findes én internationalt anvendt metode, og at såvel OECD’s metode som EU’s
metode ligger relativt tæt på den, der anvendes af udvalget.
Det, der kunne tale for at vælge en af de internationalt anvendte metoder, er muligheden for at kunne sammenligne
med resultaterne fra andre lande. Imidlertid er der en række andre opgørelsesmæssige forskelle,
der betyder, at en direkte sammenligning mellem nationale opgørelser og opgørelserne fra fx EU og OECD
ikke direkte er mulig. Det gælder blandt andet behandlingen af negativ nettokapitalindkomst, imputering
af afkast af ejerbolig og afgrænsningen af personer og familier 28 . Dertil kommer forskelle i nationale definitioner
og fremgangsmåder. En national beslutning om fx at se bort fra studerende eller familier med stor
formue i opgørelsen vil også betyde, at opgørelserne ikke umiddelbart vil kunne sammenlignes.
Ved at vælge samme metoder som de økonomiske ministerier har udvalgets opgørelser samme grundlag,
som der anvendes i forbindelse med fx nationale analyser vedrørende indkomstfordeling og fordelingsmæssige
konsekvenser af ændret lovgivning mv.
Opgørelser af disponibel indkomst er baseret på registeroplysninger og beskriver derfor ikke den del af indkomsten,
der kan henføres til fx sort arbejde, hjemmeproduktion eller støtte fra familie og venner.
Boks 1 Udvalgets afgrænsning af den etårige lavindkomstgruppe
Udvalget har valgt at se bort fra familier med studerende over 18 år ved opgørelsen af lavindkomstgruppen.
Det skyldes, at studerende ikke vurderes at være udsatte og mangle sociale ressourcer, ligesom
status som studerende er selvvalgt. Idet analyseenheden i indkomstfordelingsanalyser er familiens
indkomst, har ekspertudvalget valgt at se bort fra både studerende over 18 år og deres familiemedlemmer,
jf. kapitel 2. Et alternativ er at selektere familier, hvor der er studerende familiemedlemmer, fx kun
udelade familier, hvor den studerende er forsørger. Reduktionen af antal personer med lav indkomst
er omtrent den samme ved begge afgrænsninger, og udvalget har derfor valgt en fremgangsmåde,
hvor der ses helt bort fra familier med studerende.
Udvalget har desuden besluttet ikke som vanligt at opgøre lavindkomstgrænsen på baggrund af den
årlige medianindkomst i befolkningen. I stedet tages udgangspunkt i et treårigt glidende gennemsnit
af medianindkomsten for året og 2 år tidligere (korrigeret for lønudviklingen). Formålet er at korrigere
for konjunkturelt betingede udsving og har derfor ingen betydning for størrelsen af gruppen over tid.
Midlertidige udsving renses på den måde bort, og der fremkommer et mere klart billede af det underliggende
niveau. Korrektionen har en begrænset isoleret virkning på antal personer med lav indkomst,
og reducerer den samlede lavindkomstgruppe med ca. 3,5 pct. i 2010 og modsat i andre år.
Udvalget har besluttet at afgrænse gruppen til personer i familier med en nettoformue pr. voksen under
en formuegrænse på 100.000 kr. (ikke-ækvivaleret) i 2010-niveau, som indekseres med udviklingen
i indkomstgrænsen, jf. ovenfor. Personer med nettoformue over formuegrænsen vurderes at have væ-
28 Hverken OECD eller EU inkluderer på nuværende tidspunkt et imputeret afkast af ejerbolig. OECD sætter negative indkomstelementer,
herunder negativ nettokapitalindkomst, til nul. EU inkluderer kun positiv kapitalindkomst. I OECD er indkomsterhvervelsesenheden
alle de personer, der bor på samme adresse. I EU er enheden afgrænset ved at spørge interviewpersonen,
og i nationale opgørelser er familien typisk registerbestemt, jf. Danmarks Statistiks familiedefinitioner.
54 l EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE – ANALYSER OG FORSLAG TIL OPGØRELSESMETODER