Læs udvalgets rapport - Social

• Børnerådets definition
Børnerådet har valgt at definere børnefattigdom som ”børn, der oplever afsavn” 50 . Afsavn er her økonomi
eller andre problemer i familierne, fx sociale eller psykiske. Børnerådets udgangspunkt har været, at afsavn
er det, som børnene oplever som afsavn – uanset hvad de skyldes. Der er tale om et relativt mål ud
fra den betragtning, at børns oplevelser står i relation til deres kammeraters.
• SFI’s børneforløbsundersøgelse
SFI påbegyndte i 1995 en børneforløbsundersøgelse (BFU), som omfatter 6.000 børn – alle født af danske
forældre i efteråret 1995. Hvert tredje år indsamles data om børnenes levevilkår og opvækst, og den
seneste afrapportering fra 2012 er derved den femte i rækken. Forløbsundersøgelse belyser familiernes
situation ud fra 3 indikatorer:
a. lavindkomstgruppe ud fra 50 pct. af medianindkomsten
b. en survey, hvor der spørges ind til oplevede afsavn
c. en selvvurdering af familiens økonomi
Surveyen om afsavn er inddelt i 4 kategorier - daglige nødvendigheder (mad, medicin, mv.), sociale aktiviteter,
boligaktiviteter (reparationer, varme mv.) og personlige aktiviteter (ferie, frisør mv.). Oplevet
afsavn i samtlige 4 kategorier betegnes multiafsavn. Der er i afsavnsmetoden spurgt, om familierne ikke
havde råd til de pågældende aktiviteter/nødvendigheder, eller om de var fravalgt af andre årsager. Selvvurderingen
af familiens økonomi er baseret på moderens vurdering.
• SFI undersøgelsen ”Børnefattigdom i Danmark”
SFI undersøgelsen ”Børnefattigdom i Danmark” fra 2008 belyser udviklingen i andelen af børn i lavindkomstgruppen
i Danmark i perioden 2002-2006.
I det følgende præsenteres en opgørelse af børnefattigdom baseret på lavindkomstmetoden. Både etårig og
længerevarende lavindkomst bliver beskrevet. Svaghederne ved denne metode er de samme, som når man
opgør fattigdom blandt voksne (jf. kapitel 4). Derudover må det bemærkes, at der rent statistisk ikke findes
information om familiernes interne fordeling af indkomsten. Som tidligere understreget, afhænger børnenes
samlede situation også af forældrenes prioriteringer, og beregningerne bygger dermed på en forudsætning
om, at ressourcerne fordeles ligeligt internt i familierne. I kapitlet beskrives endeligt nogle hovedtræk
fra danske studier af børns sociale afsavn, de mulige kort- og langsigtede konsekvenser af at vokse op i
fattigdom samt den sociale mobilitet i Danmark.
50 Ovenstående er blandt andet baseret på indlæg fra Lisbeth Wilms, Børnerådet, på udvalgets seminar den 13. september 2012
(Wilms, 2012).
138 l EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE – ANALYSER OG FORSLAG TIL OPGØRELSESMETODER