Læs udvalgets rapport - Social

• Er der ofte skænderier i familien om økonomi?
• Er der frygt for ikke at kunne betale regninger eller beholde bopæl?
• Er der ofte usikkerhed om, hvorvidt pengene vil slå til, når regningerne er betalt?
I implementeringen af afsavnsmetoden skal man være opmærksom på de udfordringer, som metoden, jf.
den forudgående diskussion, rummer. Det gælder i forhold til vægtningen af de valgte afsavnsindikatorer og
fastlæggelsen af en eventuel grænse for at opleve alvorlige afsavn. Både vægtningen og fastsættelsen af en
grænse vil let kunne få et vist præg af tilfældighed. Metoden skal derfor udvikles nærmere, og den endelige
udvælgelse af de enkelte indikatorer og vægtningen heraf bør efter udvalgets vurdering derfor ske ved forudgående
testning og analyse af sammenhængen mellem afsavn og den økonomiske situation.
Derudover vil der i forhold til brug og gennemførelse af afsavnsundersøgelser være en vis metodisk udfordring
pga. tidsforskydningen mellem surveyundersøgelser af afsavn og opgørelsen af økonomisk fattigdom.
Opgørelsen af økonomisk fattigdom er, jf. kapitel 4, baseret på historiske indkomsttal, hvorfor sammensætningen
af gruppen kan have ændret sig fra de 3 indkomstår, der indgår i opgørelsen af økonomisk fattigdom,
til det år, hvor man gennemfører surveyundersøgelsen. Således risikeres det, at surveyundersøgelsen af afsavn
omfatter personer, som siden hen har bevæget sig ud fra gruppen af økonomisk fattige.
Afslutningsvist skal det siges, at hvis det vælges at knytte afsavnsundersøgelser op på Danmarks Statistiks
indsamlinger til SILC, skal man være opmærksom på, at stikprøven, der indsamles ikke alene omfatter personer,
som efter udvalgets definitioner er ramt af økonomisk fattigdom.
182 l EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE – ANALYSER OG FORSLAG TIL OPGØRELSESMETODER