Læs udvalgets rapport - Social

sentlige forbrugsmuligheder ud over den disponible indkomst, ligesom den lave indkomst i perioden
kan være selvvalgt.
Se appendiks 4A for en beskrivelse af betydningen af metodevalg for opgørelsen af lavindkomstgruppen.
Nettoformue
Nettoformuen er sammensat af aktiver i form af ejendomsaktiver og finansiel formue fratrukket passiver
i form af gæld. Nettoformuen indeholder derimod ikke familiernes pensionsformuer, idet der ikke
foreligger detaljerede indsamlede oplysninger herom, og denne er bundet i de erhvervsaktive år.
Opgørelse af den disponible indkomst
Den disponible indkomst dannes som bruttoindkomsten fratrukket personlige skatter samt fradrag
for pensionsindbetalinger. Opgørelsen er baseret på detaljerede indkomstoplysninger, som hovedsageligt
stammer fra selvangivelser og slutligningen.
Bruttoindkomsten udgør summen af den personlige indkomst og kapitalindkomst, herunder nettorenteudgifter,
aktieindkomst, samt et ’imputeret afkast af ejerbolig’ på 4 pct. af den offentlige ejendomsvurdering.
Den personlige indkomst opgøres som summen af erhvervsindkomsten (tillagt private pensionsudbetalinger
samt anden privat indkomst, hovedsagelig i form af børnebidrag) og offentlige overførselsindkomster.
I offentlige overførsler indgår sociale pensionsydelser, dagpenge, orlovsydelse, efterløn,
uddannelsesstøtte, kontanthjælp, boligstøtte, børnefamilieydelse og børnetilskud mv.
Erhvervsindkomsten består hovedsagelig af lønindkomst og virksomhedsindkomst. Til lønindkomst
medregnes desuden honorarer, sygedagpenge og udenlandske personlige indkomster mv. Lønindkomsten
er opgjort inkl. arbejdsmarkedsbidrag, men ekskl. arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger,
herunder ATP. Det gælder uanset hvem, der formelt betaler bidragene.
Den disponible indkomst er opgjort på familieniveau og derefter fordelt ligeligt på alle medlemmer
af familien, herunder børn. Familiens faktiske indkomst korrigeres, så der tages højde for forskelle i
familiernes størrelse. Hertil anvendes et såkaldt ækvivalensmål givet ved (antal voksne + antal børn) 0,6 .
Ækvivalensmålet indebærer dels en antagelse om udgiftsfællesskab og stordriftsfordele inden for familien,
dels en antagelse om, at børn reducerer forbrugsmulighederne for familiens voksne medlemmer.
For en nærmere diskussion se appendiks 4A.
De ækvivalerede indkomster for gruppen af børn under 18 år afspejler derfor forældrenes indkomster.
Det samme er typisk tilfældet for de hjemmeboende børn over 18 år, som indgår i de ældre aldersgrupper.
Som udgangspunkt indgår alle personer i beregningsgrundlaget, dog undtaget nogle delgrupper som
fx personer med særlige skatteforhold, udeboende børn og studerende, jf. appendiks 4B.
Antallet af personer i den etårige lavindkomstgruppe beskriver situationen i et enkelt år, men siger ikke noget
om varigheden af situationen. Mange personer er kortvarigt i gruppen med relativt lav indkomst, fx fordi
de er midlertidigt ledige, har selvvalgt lav indkomst, eller har en formue de kan bruge af. Skift i familiestatus
kan også føre til midlertidig lav indkomst, jf. boks 2. En stor del af befolkningen vil opleve sådanne perioder
med midlertidig lav indkomst gennem livet, uden at det vil have en negativ virkning på kvaliteten af deres
arbejdsliv eller deres samlede livsindkomst.
EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE – ANALYSER OG FORSLAG TIL OPGØRELSESMETODER l 55