Bind 4 - Oktober
Bind 4 - Oktober
Bind 4 - Oktober
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
12 TIL DEN DANSKE UDGAVE<br />
Artiklens titel citeres ofte som Partiorganisation og<br />
Partilitteratur. Dette ordvalg kan give indtryk af, at partiorganisation<br />
og partilitteratur på det tidspunkt var givne,<br />
afklarede ting. Lenins artikler i den periode viser, at<br />
det ikke var tilfældet.<br />
Den legale partiorganisation var først ved at danne sig,<br />
og arbejdet hermed stødte også i dele af arbejderklassen<br />
på en modgående tendens til bespartijnost, partiløshed,<br />
afvisning af at tilslutte sig partiet, og til i stedet danne<br />
foreninger og klubber uden partifarve. Lenin betegnede<br />
bespartijnost som et modeslagord og bekrigede tendensen<br />
i flere artikler. Han appellerede til partijnost, tilslutning<br />
til partiet og partimæssig tilrettelægning af alt revolutionært<br />
arbejde — til forskel fra vilkårene under den<br />
hidtidige illegalitet, hvor socialdemokratiske skribenter<br />
individuelt havde benyttet borgerlige blade og medvirket<br />
i borgerlige forlag, og til forskel fra partiløshedens udflydende<br />
revolutionisme.<br />
Det er på den baggrund man skal se sætninger hos Lenin<br />
som denne: Ned med partiløse skribenter!<br />
Der har i årevis stået diskussion om, hvor langt Lenins<br />
krav om partimæssig litteraturvirksomhed rækker — om<br />
betydningen af sætninger som »Ned med partiløse skribenter!...<br />
Litteraturvirksomheden må blive en del af den<br />
fælles proletariske virksomhed, 'hjul og møtrik' i én fælles,<br />
stor socialistisk mekanisme, som sættes i bevægelse<br />
af hele den bevidste avantgarde for hele arbejderklassen.<br />
Litteraturvirksomheden må blive en bestanddel af det<br />
organiserede, planmæssige, forenede socialdemokratiske<br />
arbejde.« (s. 171).<br />
Andet sted i artiklen skriver Lenin: »For det første er der<br />
tale om partimæssig litteratur og om partimæssig kontrol<br />
med den. Enhver har frihed til at skrive og sige alt, hvad<br />
der passer ham, uden mindste indskrænkning ... for det<br />
andet, mine herrer borgerlige individualister, må vi sige<br />
Dem, at Deres taler om absolut frihed er hykleri helt igennem...«<br />
(s. 173).<br />
Nadesjda Krupskaja bemærkede i 1937, at Lenin med<br />
denne artikel ikke sigtede til skønlitteratur. (Se tidsskriftet<br />
Drusjba narodov, nr. 4, 1960). Der er ikke enighed om<br />
problemet.<br />
Med overgangen til halvlegale og legale tilstande og ind-