Bind 4 - Oktober

OM PARTIETS REORGANISATION 161
stille sig, at flertallet af det socialdemokratiske proletariats
ledere ikke skulle gå med til det. Vi er sikre på, at
partiarbejdernes udtalelser, der omhyggeligt registreres
af avisen Novaja Sjisn, meget snart vil vise, at vor opfattelse
er rigtig; selv om der skulle opstå strid om et sådant
skridt (ændring af taleretten til taleret plus stemmeret), så
er udfaldet givet.
Betragt dette spørgsmål fra en anden vinkel, ikke ud fra
et formelt synspunkt, men som sagen ligger. Risikerer
socialdemokratiet noget ved at realisere den af os foreslåede
plan?
Risikoen kunne man forestille sig var, at masser af ikkesocialdemokrater
straks trådte ind i partiet. I så fald ville
partiet blive opløst i masserne, partiet ville ophøre at være
sin klasses bevidste fortrop, partiet ville synke ned til at
være bagtrop. Det ville i sandhed blive en bedrøvelig periode.
Og denne risiko kunne utvivlsomt antage meget alvorlig
karakter, hvis der hos os fandtes tendenser til demagogi,
hvis vi helt savnede partiprincipper (program, taktiske
regler og organisatorisk erfaring), eller hvis de var svage
og vaklende. Men sagen er jo, at dette »hvis« netop ikke eksisterer.
Blandt os bolsjevikker har der aldrig været tendenser
til demagogi, tværtimod; vi har hele tiden resolut,
åbent og direkte bekæmpet selv de mindste forsøg
på demagogi, vi har forlangt bevidst indstilling af dem,
der meldte sig ind i partiet, vi har fastholdt den kolossale
betydning af kontinuitet i partiets udvikling, vi har propaganderet
for disciplin og skoling af alle partiets medlemmer
i en af partiorganisationerne. Vi har vort grundigt
indarbejdede program, der er officielt anerkendt af alle socialdemokrater,
og hvis grundsætninger reelt ikke har
fremkaldt nogen kritik (kritik af enkelte punkter og formuleringer
er en fuldt ud legitim og nødvendig ting i ethvert
levende parti). Vi har taktiske resolutioner, der blev udarbejdet
konsekvent og systematisk både på 2. og 3. kongres
og under den socialdemokratiske presses mangeårige arbejde.
Vi har både en vis organisatorisk erfaring og en faktisk
organisation, der har spillet en opdragende rolle og ubestrideligt
givet resultater, som måske ikke straks er synlige,
men som kun blinde eller forblændede folk kan benægte.
Nej, kammerater, lad os ikke overdrive denne risiko. So-
ii