Bind 4 - Oktober

More documents

Recommendations

Info

202 V. I. LENIN 37) Lenin sigter til det program, der blev udsendt i 1874 af en gruppe blanquister i London. De var tidligere medlemmer af Pariserkommunen (se Friedrich Engels, »Fluchtlingsliteratur. II Programm der blanquistischenKommunefliichtlinge«, Internationales aus dem Volksstaat, Berlin 1957, s. 47-56). Blanquisterne havde navn efter Louis Auguste Blanqui (1805-81). De forventede, at »menneskeheden ville blive befriet fra lønslaveriet, ikke gennem proletariatets klassekamp, men ved et lille intellektuelt mindretals sammensværgelse« (se Lenin, Saml. Værker, russ. 5. udgave, bd. 13, s. 76). S. 82. 38) Erfurt-programmetblev vedtaget på Tysklands Socialdemokratiske Partis kongres i oktober 1891 i Erfurt. Det byggede på Marx's lære om den kapitalistiske produktionsmådes uundgåelige undergang og udskiftning med en socialistisk produktionsmåde, og det understregede nødvendigheden af arbejderklassens politiske kamp og partiets rolle som leder af denne kamp. Men Erfurt-programmet indeholdt også opportunistiske tendenser og kritiseres bl.a. af Engels i Zur Kritik des sozialdemokratischen Program ment wurfes 1891, (Werke, bd. 22, s. 225). S. 87. 39) Anmærkningen blev skrevet i juli 1905 og fandtes ikke i bogens første udgave; den blev første gang trykt i Leninskij Sbornik V, 1926. S. 88. 40) Se Marx/Engels, Werke, bd. 39, brev af 26. januar 1894. — Om polemikken mellem Vperjod og Iskra, se Lenin, Samlede Værker, 5. udg., bd. 10, s. 1-19. S. 88. 41) Lenin henviser her til sin artikel Om den revolutionære provisoriske regering (se Saml. Værker, russ. 5. udgave, bd. 10, s. 241—250). Heri citerer han Engels artikel Die Bakunisten an der A rbeit. Denkschrift uber den Aufstand in Spanien im Sommer 1873. Engels kritiserer bakunisternes resolution (Werke, bd. 18, s. 476). S. 94. 42) Credo (Trosbekendelse) var navnet på et opportunistisk manifest, der i 1899 udsendtes af en gruppe økonomister (S. Prokopovitj, J. Kuskova o.a., der senere blev konstitutionelle demokrater, »kadetter«). Lenin, der dengang levede i Sibirien som forvist, skrev en protest mod Credo. Protesten blev undertegnet af 17 forviste socialdemokrater. Se Samlede Værker, 5. udg., bd. 4, s. 163 f. S. 96. 43) Rabotjaja Mysl (Arbejdertanken), økonomisternes talerør, udkom i årene 1897—1902. Avisens synspunkter var en russisk variant af den internationale opportunisme og blev kritiseret af Lenin i artiklen En baglæns retning i russisk socialdemokrati, (Saml. Værker, russ. 5. udgave, bd. 4, s. 240-273) og i Hvad Må Der Gøres?, (Udvalgte Værker, bd. 2, kap. II b). S. 96. 44) Lenin hentyder til Marx's Zur Kritik der Hegelschen Rechtsphilosophie, Werke, bd. 1, s. 385. S. 96. 45) l'Humanité, dagblad, grundlagt i 1904 af Jean Jaures som organ for Frankrigs socialistiske parti. Under den første verdenskrig var dets redaktion krigstilhænger (Jaures myrdedes 1914). Efter partiets kongres i Tours, december 1920, blev bladet centralorgan for Frankrigs kommunistiske parti. S. 98.
NOTER 203 47) RSDAP's 2. kongres afholdt sine møder i hemmelighed først i Bruxelles og derpå i London, fra den 17. juli til den 10. august 1903. Der deltog 43 delegerede, som repræsenterede 26 organisationer. Nogle delegerede havde to stemmer. De 43 delegerede afgav tilsammen 51 stemmer. Iskra-retningen havde 33 stemmer, men heraf var 9 »bløde« Iskra-tilhængere, der fulgte Martov, og som senere blev mensjevikker. Centrumsfolkene eller »sumpen«, som Lenin kaldte dem, rådede over 10 stemmer. Desuden havde økonomisterne 3 stemmer og den jødiske forening Bund 5 stemmer. Kongressen var forberedt af Iskra, der under Lenins ledelse gjorde et kolossalt arbejde for at samle de russiske socialdemokrater om den revolutionære marxismes principper. Kongressens hovedopgaver var at få vedtaget program og love for partiet samt valg til de ledende particentre . Opportunisterne på kongressen angreb det forslag til partiprogram, som var udarbejdet af Iskra, i særdeleshed afsnittene om partiets ledende rolle i arbejderbevægelsen, om nødvendigheden af at erobre proletariatets diktatur og om landbrugspolitikken. Kongressen vedtog partiprogrammet, der omfattede såvel proletariatets nærmeste opgaver i den forestående borgerligt-demokratiske revolution (minimumprogrammet) som dets videre opgaver med henblik på den socialistiske revolutions sejr og oprettelsen af proletariatets diktatur (maksimumprogrammet). For første gang efter Marx' og Engels' død blev der i den internationale arbejderbevægelse vedtaget et revolutionært program, hvori kampen for proletariatets diktatur blev prioriteret som arbejderklassens partis hovedopgave. Under drøftelsen af partilovene, navnlig deres paragraf 1, der handlede om medlemskabet i partiet, fremkom der to divergerende holdninger. Lenin og hans tilhængere virkede for et kampdygtigt revolutionært parti med love, der ikke gav adgang for ustabile og vaklende elementer. Derfor foreslog Lenin følgende formulering af partilovenes paragraf 1: »Som medlem af partiet regnes enhver, der anerkender dets program og støtter partiet såvel med materielle midler som med personlig deltagelse i en af partiorganisationerne.« Heroverfor foreslog Martov sin egen formulering, hvorefter man som medlem af partiet skulle regne »enhver, der anerkender dets program, støtter partiet med materielle midler og yder det regelmæssig personlig bistand under ledelse af en af dets organisationer«. Ved definitionen af medlemskabet fastholdt Lenin altså »personlig deltagelse i en af partiorganisationerne«, mens Martov nøjedes med »regelmæssig personlig bistand«. Martovs formulering fik støtte på kongressen, dels af Iskras modstandere, dels af de »bløde« Iskra-tilhængere, og blev vedtaget med et lille flertal. De øvrige love blev vedtaget i Lenins formulering. På kongressen opstod der splittelse mellem tilhængerne af Iskra-linjen under Lenins ledelse og de »bløde« Iskra-folk, der fulgte Martov. Ved valgene til partiets ledende organer fik Lenins tilhængere flertal og kaldtes herefter bolsjevikker (bolsjinstvo = flertal), mens det opportunistiske mindretal fik navnet mensjevikker (mensjinstvo = mindretal). Kongressen havde stor betydning for den russiske arbejderbevægel-
Page 1 and 2:
Bind 4 Den første russiske revolut
Page 3:
INDHOLDSFORTEGNELSE Til den danske
Page 6 and 7:
8 TIL DEN DANSKE UDGAVE Andre kræf
Page 8 and 9:
10 TIL DEN DANSKE UDGAVE proletaris
Page 10 and 11:
12 TIL DEN DANSKE UDGAVE Artiklens
Page 12 and 13:
14 TIL DEN DANSKE UDGAVE tiets to f
Page 15 and 16:
Trykt i bladet Vperjdd nr. Jf den 3
Page 17 and 18:
REVOLUTIONEN I RUSLAND BEGYNDT 19 n
Page 19 and 20:
Skrevet juni-juli 1905. Trykt i Gen
Page 21 and 22:
TO SLAGS TAKTIK 23 endnu må arbejd
Page 23 and 24:
1. Det aktuelle politiske spørgsm
Page 25 and 26:
TO SLAGS TAKTIK 27 der har stillet
Page 27 and 28:
TO SLAGS TAKTIK 29 nen. Tværtimod
Page 29 and 30:
TO SLAGS TAKTIK 31 En provisorisk r
Page 31 and 32:
TO SLAGS TAKTIK 33 vise til, hvor f
Page 33 and 34:
TO SLAGS TAKTIK 35 se. Målet for d
Page 35 and 36:
TO SLAGS TAKTIK 37 revolutionære p
Page 37 and 38:
TO SLAGS TAKTIK 39 centrum for vor
Page 39 and 40:
TO SLAGS TAKTIK 41 vil sige, at man
Page 41 and 42:
TO SLAGS TAKTIK 43 Dette er netop d
Page 43 and 44:
TO SLAGS TAKTIK 45 mennesker, der n
Page 45 and 46:
TO SLAGS TAKTIK 47 borgerlige parti
Page 47 and 48:
TO SLAGS TAKTIK 49 \ parti i Ruslan
Page 49 and 50:
TO SLAGS TAKTIK 51 stændighed i de
Page 51 and 52:
TO SLAGS TAKTIK 53 stændig konsekv
Page 53 and 54:
TO SLAGS TAKTIK 55 feren« over, at
Page 55 and 56:
TO SLAGS TAKTIK 57 proletariske sel
Page 57 and 58:
TO SLAGS TAKTIK 59 fuldstændig dem
Page 59 and 60:
TO SLAGS TAKTIK 61 ets fjender, med
Page 61 and 62:
TO SLAGS TAKTIK 63 mis'et som princ
Page 63 and 64:
TO SLAGS TAKTIK 65 ning og glemmer
Page 65 and 66:
TO SLAGS TAKTIK 67 Semskij sobor kr
Page 67 and 68:
TO SLAGS TAKTIK 69 dette »klassel
Page 69 and 70:
TO SLAGS TAKTIK 71 vidt det er nød
Page 71 and 72:
TO SLAGS TAKTIK 73 idealet, som en
Page 73 and 74:
TO SLAGS TAKTIK 75 nisation, vor ag
Page 75 and 76:
TO SLAGS TAKTIK 77 sker at slå en
Page 77 and 78:
TO SLAGS TAKTIK 79 marxismen og sva
Page 79 and 80:
TO SLAGS TAKTIK 81 helstøbt og ful
Page 81 and 82:
TO SLAGS TAKTIK 83 me som at lege m
Page 83 and 84:
TO SLAGS TAKTIK 85 — nyiskristern
Page 85 and 86:
TO SLAGS TAKTIK 87 eller forsømmel
Page 87 and 88:
TO SLAGS TAKTIK 89 11. En flygtig s
Page 89 and 90:
TO SLAGS TAKTIK 91 blandt et særli
Page 91 and 92:
TO SLAGS TAKTIK 93 stille »krav«,
Page 93 and 94:
TO SLAGS TAKTIK 95 steinianere). T
Page 95 and 96:
TO SLAGS TAKTIK 97 ver stærkere, h
Page 97 and 98:
TO SLAGS TAKTIK 99 brudt alt for ti
Page 99 and 100:
TO SLAGS TAKTIK 101 mægtig og uove
Page 101 and 102:
TO SLAGS TAKTIK 103 stregning af de
Page 103 and 104:
TO SLAGS TAKTIK 105 ske diktatur. A
Page 105 and 106:
TO SLAGS TAKTIK 107 sky f.eks. nu p
Page 107 and 108:
TO SLAGS TAKTIK 109 forvansket og a
Page 109 and 110:
TO SLAGS TAKTIK 111 ræderi, på ma
Page 111 and 112:
TO SLAGS TAKTIK 113 Efterskrift End
Page 113 and 114:
TO SLAGS TAKTIK 115 Endelig citerer
Page 115 and 116:
TO SLAGS TAKTIK 117 Akimov slutter
Page 117 and 118:
TO SLAGS TAKTIK 119 fattende russis
Page 119 and 120:
TO SLAGS TAKTIK 121 fuldstændigt k
Page 121 and 122:
TO SLAGS TAKTIK 123 livløse »punk
Page 123 and 124:
TO SLAGS TAKTIK 125 Revolutionen ha
Page 125 and 126:
TO SLAGS TAKTIK 127 fandt sig bagud
Page 127 and 128:
TO SLAGS TAKTIK 129 ganske på høj
Page 129 and 130:
TO SLAGS TAKTIK 131 mening løse de
Page 131 and 132:
TO SLAGS TAKTIK 133 rådte demokrat
Page 133 and 134:
TO SLAGS TAKTIK 135 af det revoluti
Page 135:
TO SLAGS TAKTIK 137 Marx til lavssp
Page 138 and 139:
140 V. I. LENIN Et brev (udgivet i
Page 140 and 141:
142 V. I. LENIN bliver afskediget f
Page 142 and 143:
144 V. I. LENIN bondebevægelsen »
Page 144 and 145:
146 V. I. LENIN betyde jordens over
Page 146 and 147:
148 V. I. LENIN Vi er ubetinget imo
Page 148 and 149:
150 V. I. LENIN sen ubetinget må b
Page 150 and 151: 152 V. I. LENIN ringen ikke længer
Page 152 and 153: 154 V. I. LENIN udvælge en stærk
Page 154 and 155: 156 V. I. LENIN end organ for denne
Page 156 and 157: 158 V. I. LENIN huseren. Den, der i
Page 158 and 159: 160 V. I. LENIN Den appel til parti
Page 160 and 161: 162 V. I. LENIN cialdemokratiet har
Page 162 and 163: 164 V. I. LENIN for masserne. Denne
Page 164 and 165: 166 V. I. LENIN vil arbejdernes egn
Page 166 and 167: 168 V. I. LENIN ne har nu kun i pra
Page 168 and 169: 170 V. I. LENIN var nået frem til
Page 170 and 171: 172 V. I. LENIN os fjernt at agiter
Page 172 and 173: 174 V. I. LENIN karriere, men socia
Page 174 and 175: 176 V. I. LENIN mening og for kriti
Page 176 and 177: Trykt i bladet Proletarij nr. 2 den
Page 178 and 179: 180 V. I. LENIN bragt på bekostnin
Page 180 and 181: 182 V. I. LENIN eks. på Strastnaja
Page 182 and 183: 184 V. I. LENIN langtfra udfoldet i
Page 184 and 185: REVOLUTIONENS LÆRE Trykt i bladet
Page 186 and 187: 188 V. I. LENIN 1905 og derpå de t
Page 188 and 189: 190 V. I. LENIN hed om, at der må
Page 191: Noter 13
Page 194 and 195: 196 V. I. LENIN jen fra det gamle I
Page 196 and 197: 198 V. I. LENIN Partiets og arbejde
Page 198 and 199: 200 V. I. LENIN 18) Se Karl Marx' T
Page 202 and 203: 204 V. I. LENIN ses udvikling. Den
Page 204 and 205: 206 V. I. LENIN dyrket, og selv beh
Page 206 and 207: 208 V. I. LENIN 3) Den 8. (21.) dec
Page 209 and 210: NAVNEREGISTER 211 Akimov (virkelige
Page 211 and 212: NAVNEREGISTER 213 af Erfurt-parlame
Page 213 and 214: NAVNEREGISTER 215 Kautsky, Karl (18
Page 215 and 216: NAVNEREGISTER 217 Marx-biografi. Ud
Page 217 and 218: NAVNEREGISTER 219 provisoriske rege
show all

Bind 4 - Oktober

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?