Bind 4 - Oktober
Bind 4 - Oktober
Bind 4 - Oktober
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
202<br />
V. I. LENIN<br />
37) Lenin sigter til det program, der blev udsendt i 1874 af en gruppe<br />
blanquister i London. De var tidligere medlemmer af Pariserkommunen<br />
(se Friedrich Engels, »Fluchtlingsliteratur. II Programm der blanquistischenKommunefliichtlinge«,<br />
Internationales aus dem Volksstaat,<br />
Berlin 1957, s. 47-56).<br />
Blanquisterne havde navn efter Louis Auguste Blanqui (1805-81). De<br />
forventede, at »menneskeheden ville blive befriet fra lønslaveriet, ikke<br />
gennem proletariatets klassekamp, men ved et lille intellektuelt mindretals<br />
sammensværgelse« (se Lenin, Saml. Værker, russ. 5. udgave,<br />
bd. 13, s. 76). S. 82.<br />
38) Erfurt-programmetblev vedtaget på Tysklands Socialdemokratiske<br />
Partis kongres i oktober 1891 i Erfurt. Det byggede på Marx's lære om<br />
den kapitalistiske produktionsmådes uundgåelige undergang og udskiftning<br />
med en socialistisk produktionsmåde, og det understregede<br />
nødvendigheden af arbejderklassens politiske kamp og partiets rolle<br />
som leder af denne kamp. Men Erfurt-programmet indeholdt også<br />
opportunistiske tendenser og kritiseres bl.a. af Engels i Zur Kritik des sozialdemokratischen<br />
Program ment wurfes 1891, (Werke, bd. 22, s. 225). S.<br />
87.<br />
39) Anmærkningen blev skrevet i juli 1905 og fandtes ikke i bogens første<br />
udgave; den blev første gang trykt i Leninskij Sbornik V, 1926. S. 88.<br />
40) Se Marx/Engels, Werke, bd. 39, brev af 26. januar 1894. — Om polemikken<br />
mellem Vperjod og Iskra, se Lenin, Samlede Værker, 5. udg.,<br />
bd. 10, s. 1-19. S. 88.<br />
41) Lenin henviser her til sin artikel Om den revolutionære provisoriske<br />
regering (se Saml. Værker, russ. 5. udgave, bd. 10, s. 241—250). Heri citerer<br />
han Engels artikel Die Bakunisten an der A rbeit. Denkschrift uber<br />
den Aufstand in Spanien im Sommer 1873. Engels kritiserer bakunisternes<br />
resolution (Werke, bd. 18, s. 476). S. 94.<br />
42) Credo (Trosbekendelse) var navnet på et opportunistisk manifest,<br />
der i 1899 udsendtes af en gruppe økonomister (S. Prokopovitj, J. Kuskova<br />
o.a., der senere blev konstitutionelle demokrater, »kadetter«).<br />
Lenin, der dengang levede i Sibirien som forvist, skrev en protest mod<br />
Credo. Protesten blev undertegnet af 17 forviste socialdemokrater. Se<br />
Samlede Værker, 5. udg., bd. 4, s. 163 f. S. 96.<br />
43) Rabotjaja Mysl (Arbejdertanken), økonomisternes talerør, udkom i<br />
årene 1897—1902. Avisens synspunkter var en russisk variant af den internationale<br />
opportunisme og blev kritiseret af Lenin i artiklen En baglæns<br />
retning i russisk socialdemokrati, (Saml. Værker, russ. 5. udgave,<br />
bd. 4, s. 240-273) og i Hvad Må Der Gøres?, (Udvalgte Værker, bd. 2, kap.<br />
II b). S. 96.<br />
44) Lenin hentyder til Marx's Zur Kritik der Hegelschen Rechtsphilosophie,<br />
Werke, bd. 1, s. 385. S. 96.<br />
45) l'Humanité, dagblad, grundlagt i 1904 af Jean Jaures som organ for<br />
Frankrigs socialistiske parti. Under den første verdenskrig var dets redaktion<br />
krigstilhænger (Jaures myrdedes 1914). Efter partiets kongres i<br />
Tours, december 1920, blev bladet centralorgan for Frankrigs kommunistiske<br />
parti. S. 98.