Bind 4 - Oktober

NOTER 199
10) Det Konstitutionelt-Demokratiske parti (kadetterne, — udtrykket
stammer fra forbogstaverne K - D i partiets navn) var det førende parti
for det liberale-monarkis tiske bourgeoisi i Rusland. Partiet oprettedes i
oktober 1905, og dets medlemmer talte hovedsageligt storgodsejere,
storkøbmænd, semstvo-folk og borgerlige intellektuelle. Partiet kaldte
sig også Folkefrihedens Parti, men i virkeligheden gik de ikke længere
end til kravet om konstitutionelt monarki. For kadetterne kom det an på
at bekæmpe den revolutionære bevægelse og at få andel i magten
sammen med tsaren og de feudale godsejere. Under første verdenskrig
støttede de aktivt tsarregeringens rovgriske udenrigspolitik og under
den borgerligt-demokratiske Februarrevolution 1917 gjorde de alt for at
redde monarkiet. Som ledende skikkelser i den borgerlige provisoriske
regering førte kadetterne en kontrarevolutionær politik til fordel for
amerikanske, engelske og franske imperialister. Efter oktoberrevolutionen
1917 deltog kadetterne i alle væbnede kontrarevolutionære
aktioner og i den udenlandske militærintervention, indtil de måtte flygte
til udlandet, hvor de fortsatte deres kontrarevolutionære aktiviteter. S.
25.
11) Millerandismen, en opportunistisk strømning, der fik navn efter den
franske reformistiske socialist Millerand. S. 33.
12) Den 9. januar; den dag i 1905, da tropper på tsarens befaling beskød
en fredelig arbejderdemonstration i Petersborg. Anført af præsten
Gapon gik demonstrationen mod Vinterpaladset for at overbringe
tsaren et bønskrift. Denne koldblodige massakre mod ubevæbnede arbejdere
startede en bølge af politiske massestrejker og demonstrationer
over hele Rusland under parolen »Ned med selvherskerdømmet!« Begivenhederne
den 9. januar markerede begyndelsen til revolutionen
1905-07. S. 36.
13) Neue Rheinische Zeitung udkom i Køln fra den 1. juni 1848 til den 19.
maj 1849. Den blev redigeret af Karl Marx og Friedrich Engels med
Marx som chefredaktør. Nummer 301, bladets sidste nummer var
udelukkende trykt med rødt. Avisen gik ind efter lang tids forfølgelse,
der endte med Marx's udvisning fra Prøjsen og repressalier mod de
øvrige medarbejdere. Vedrørende Neue Rheinische Zeitung, se Karl
Marx og Friedrich Engels: Udvalgte Skrifter, b. n, s. 327-335, Forlaget
Tiden. København 1973. S. 37.
14) Social-demokraten, mensjevikisk avis, der udkom på grusinsk i Tiflis
i perioden april - november 1905.
Artiklen Semskij sobor og vor taktik var skrevet af N. Sjordania, lederen
af de kaukasiske mensjevikker. Se Lenins kritik af den i kapitel 7, s.
63ff, i dette bind. S. 38.
15) Sorte Hundreder, bander, organiseret af det tsaristiske politi til bekæmpelse
af den revolutionære bevægelse. De snigmyrdede revolutionære,
overfaldt progressive intellektuelle og foranstaltede anti-jødiske
pogromer. S. 39.
16) Sjipovsk, se Sjipov i navne registret. S. 40.
17) Der hentydes til et månedligt historisk tidskrift, der under titlen
Russkaja Starina udkom i Petersborg fra 1870 til 1918. S. 45.