Bind 4 - Oktober
Bind 4 - Oktober
Bind 4 - Oktober
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
TO SLAGS TAKTIK 131<br />
mening løse denne opgave (virkelig føre princippet om<br />
folkesuveræniteten igennem til bunds og tilbageslå kontrarevolutionens<br />
angreb)? Marx taler om »folket«. Men vi<br />
ved, at han altid førte en ubønhørlig kamp mod de småborgerlige<br />
illusioner om, at »folket« er en enhed, og at der ikke<br />
findes klassekamp inden for folket. Når Marx anvendte ordet<br />
»folket«, brugte han ikke dette ord til at udviske klasseforskellene,<br />
men sammenfattede deri bestemte elementer,<br />
der er i stand til at føre revolutionen til ende.<br />
Efter det berlinske proletariats sejr den 18. marts —<br />
skrev Neue Rheinische Zeitung — viste revolutionens resultater<br />
sig at være tvedelte: »På den ene side folkebevæbningen,<br />
foreningsretten, den faktiske erobring af folkesuveræniteten,<br />
på den anden side monarkiets bevarelse og<br />
regeringen Camphausen-Hansemann, dvs. en regering af<br />
repræsentanter for storbourgeoisiet. Revolutionen havde<br />
således to rækker af resultater, der uvægerligt måtte<br />
komme i konflikt. Folket havde sejret, det havde erobret<br />
sig friheder af en afgjort demokratisk karakter, men det<br />
umiddelbare herredømme overgik ikke i dets, men i storbourgeoisiets<br />
hænder. Kort sagt: revolutionen blev ikke<br />
fuldført. Folket havde tilladt, at der dannedes et ministerium<br />
af storbourgeois'er, og disse storbourgeois'er viste<br />
straks deres tendenser ved, at de foreslog den gammelpreussiske<br />
adel og bureaukratiet en alliance. Arnim,<br />
Kanitz og Schwerin indtrådte i ministeriet.<br />
Stor bourgeoisiet, der til enhver tid var antirevolutionært,<br />
sluttede angrebs- og forsvarsforbund med reaktionen af<br />
frygt for folket, dvs. for arbejderne og det demokratiske<br />
bourgeoisi.« (Vor kursiv.) (62)<br />
Altså er ikke blot en »beslutning om at organisere en konstituerende<br />
forsamling« utilstrækkelig til at være den afgørende<br />
sejr for revolutionen, men selv en faktisk indkaldelse<br />
af den er ikke nok! Selv efter den delvise sejr i en væbnet<br />
kamp (Berlin-arbejdernes sejr over tropperne den 18.<br />
marts 1848) er en »uafsluttet«, »ikke-fuldført« revolution<br />
mulig. Hvoraf afhænger da dens fuldførelse? Den afhænger<br />
af, hvem det umiddelbare herredømme overgår til: til<br />
folk som Petrunkevitj og Roditjev, det vil sige folk som<br />
Camphausen og Hansemann, eller til folket, dvs. arbejderne<br />
og det demokratiske bourgeoisi. I første tilfælde vil<br />
bourgeoisiet få magten, og proletariatet — »frihed til kri-