Bind 4 - Oktober

76
V. I. LENIN
re oppositions parti.« Se på første halvdel af denne konklusion,
der drejer sig om opstilling af målene. Opstiller nyiskristerne
revolutionens afgørende sejr over tsarismen som
mål for den socialdemokratiske virksomhed? — Ja, det
gør de. De er ikke i stand til at formulere betingelserne for
den afgørende sejr rigtigt, de forfalder til en osvobosjdentsisk
formulering, men de opstiller det nævnte mål. Videre:
knytter de den provisoriske regering til opstanden? — Ja,
de knytter direkte denne forbindelse, idet de siger, at den
provisoriske regering »udgår af en sejrrig folkeopstand«.
Endelig: stiller de sig det mål at lede opstanden? — Ja,
ligesom hr. Struve viger de uden om at anerkende opstanden
som nødvendig og uafvendelig, men de siger samtidig,
til forskel fra hr. Struve, at »socialdemokratiet stræber efter
at underordne den (opstanden) sin indflydelse og
ledelse og udnytte den i arbejderklassens interesse«.
Ikke sandt, hænger det ikke nydeligt sammen? Vi stiller
os som mål at underordne såvel de proletariske som ikkeproletariske
massers opstand under vor indflydelse, vor ledelse,
udnytte den i vor interesse. Vi stiller os følgelig det
mål under opstanden at lede både proletariatet og det revolutionære
bourgeoisi og småborgerskabet (»de ikke-proletariske
grupper«), dvs. »dele« ledelsen af opstanden
mellem socialdemokratiet og det revolutionære bourgeoisi.
Som mål stiller vi os opstandens sejr, der bør føre til
oprettelse af en provisorisk regering (»der udgår af en
sejrrig folkeopstand«). Derfor...derfor bør vi ikke stille os
som mål at gribe magten eller deltage i en provisorisk revolutionær
regering!!
Vore venner kan slet ikke få tingene til at passe sammen.
De vakler mellem synspunktet hos hr. Struve, der søger at
snakke sig uden om opstanden, og synspunktet hos det revolutionære
socialdemokrati, der appellerer til at gå i gang
med den uopsættelige opgave. De vakler mellem anarkismen,
der principielt fordømmer enhver deltagelse i en provisorisk
revolutionær regering som et forræderi mod
proletariatet, og marxismen, der kræver en sådan deltagelse
på betingelse af socialdemokratiets ledende indflydelse
på opstanden*. De har ikke noget som helst selvstændigt
standpunkt: de mener hverken som hr. Struve, der øn-
*) Se Proletarij nr. 3. Om en provisorisk revolutionær regering, anden artikel (se
Samlede Værker, 5. udg. bd. 11, s. 241 f. — Red.)