Bind 4 - Oktober

54
V. I. LENIN
det kapitalistiske samfund afføder uvægerligt dets
manglende konsekvens i den demokratiske omvæltning.
Selve proletariatets stilling som klasse får det til at være
konsekvent demokratisk. Bourgeoisiet ser sig betænkeligt
tilbage, det frygter det demokratiske fremskridt, der truer
med at styrke proletariatet. Proletariatet har intet at tabe
undtagen lænkerne, men det vil med demokratismens
hjælp vinde en verden. Derfor: jo mere konsekvent den
borgerlige revolution er i sine demokratiske omdannelser,
des mindre begrænses den til det, der udelukkende er til
fordel for bourgeoisiet. Jo mere konsekvent den borgerlige
revolution er, des mere sikrer den proletariatet og bønderne
fordele i den demokratiske omvæltning.
Marxismen lærer proletaren ikke at holde sig borte fra
den borgerlige revolution, ikke at afholde sig fra at deltage
i den, ikke at overlade let teisen af den til bourgeoisiet, men
tværtimod på den mest energiske måde at tage del i den, at
føre den mest ihærdige kamp for en konsekvent proletarisk
demokratisme, for at føre revolutionen til ende. Vi kan ikke
hoppe ud af den russiske revolutions borgerligdemokratiske
rammer, men vi kan i uhyre omfang udvide
disse rammer, vi kan og bør inden for disse rammer
kæmpe for at fremme proletariatets interesser, for at
tilfredstille dets umiddelbare behov og for at skabe
betingelser, under hvilke dets kræfter kan forberedes til
den kommende fuldstændige sejr. Borgerligt demokrati og
borgerligt demokrati er to ting. Også den monarkistiske
semstvopolitiker, der er tilhænger af et overhus og
»anmoder om« almindelig valgret, men i hemmelighed, i
smug afslutter en kohandel med tsarismen om en beskåret
forfatning, er en borgerlig demokrat. Og bonden, der med
våben i hånd går mod godsejerne og embedsmændene og
»naivt-republikansk« foreslår at »jage tsaren væk«*, er
også en borgerlig demokrat. Der findes borgerligdemokratiske
systemer som i Tyskland og andre som i
England, systemer som i Østrig og systemer som i Amerika
eller Schweiz. Det ville være en køn marxist, der i den
demokratiske omvæltnings tider ikke ænsede denne forskel
mellem demokratismens forskellige grader og mellem den
eller den forms karakter og indskrænkede sig til »filoso-
*) Se Osvobosjdenije, nr. 71, s. 337, anm. 2.