Bind 4 - Oktober

142
V. I. LENIN
bliver afskediget for voldsom eller mistænkelig optræden. Det er
vanskeligt at kalde sådanne »proletarer« for proletarer. Efter deres
økonomiske stilling er de kun fattigfolk. Efter deres ideologi
er de småborgere. De er uvidende og konservative. Blandt dem
hverves elementer til de Sorte Hundreder. Men også hos dem er
klassebevidstheden i den sidste tid begyndt at vågne. Med »rene«
proletarer som støttepunkter søger vi at vække denne uvidende
masse fra århundreders søvn, og ikke uden held. Støttepunkterne
vokser i tal, sine steder styrkes de, disse fattigfolk kommer under
vor indflydelse og begynder at tilegne sig vor ideologi, såvel på
fabrikken som i landsbyen. Og vi tror ikke, det er uortodokst at
oprette organisationer i et miljø, som ikke er »rent« proletarisk.
Vi har ikke noget andet miljø, og hvis vi står fast på det ortodokse
og kun organiserer landbrugs»proletariatet«, så bliver vi nødt til
at opløse vore organisationer og organisationerne i nabodistrikterne.
Vi ved, at det bliver vanskeligt for os at bekæmpe tørsten
efter at ekspropriere agerjorder og andre strækninger, godsejerne
har vanrøgtet, eller de jorder, hvor de hellige fædre i munkekutte
og præstekjole ikke har formået at drive ordentligt landbrug.
Vi ved, at det borgerlige demokrati lige fra den »demokratisk«-monarkistiske
fraktion (en sådan eksisterer i distriktet
Rusa) og til »bonde«forbundet vil kæmpe med os om indflydelse
på disse »fattigfolk«, men vi vil væbne de sidste mod de første. Vi
vil udnytte alle socialdemokratiske kræfter i kredsen, såvel
intellektuelle som proletariske arbejdere til at oprette og styrke
vore socialdemokratiske komiteer af »fattigfolk«. Og vi vil gøre
det efter følgende plan. I hver distriktsby eller større industricentrum
vil vi oprette distriktskomiteer af kredsorganisationens
grupper. Distriktskomiteen vil foruden fabriks- og bedriftskomiteer
også organisere »bonde«komiteer i sit område. Sådanne
komiteer bør af konspirative grunde ikke have mange medlemmer,
og de må bestå af de mest revolutionært indstillede og mest
evnerige fattigbønder. Der, hvor der findes både fabrikker og
bønder, er det nødvendigt at organisere dem i en enkelt undergruppekomité.
Først og fremmest må en sådan komité skaffe sig en klar og
tydelig forestilling om de forhold, der omgiver den: A) Jordforholdene:
1) Bøndernes jordlodder, forpagtning, ejendomsformerne
(alminding, familiebesiddelse osv.). 2) De omliggende jorder
: a) Hvem de tilhører, b) Hvor megen jord, c) Hvad er bøndernes
forhold til disse jorder, d) På hvilke vilkår dyrkes disse
jorder: 1) Af-arbejde, 2) overdreven forpagtningsafgift for
»otreski« (1) osv., e) Gæld til kulakker, godsejere og andre. B) Afgifter,
skatter, vurderingssatser for bondejord og godsejerjord.
C) Sæsonarbejde og hjemmeindustri, pas, findes der vinterrekruttering
(2) o. 1. D) Lokale fabrikker og bedrifter: Ar-