Bind 4 - Oktober

TO SLAGS TAKTIK 99
brudt alt for tidligt af bourgeoisiets forræderi og proletariatets
nederlag. Under denne forudsætning vil bønderne
uundgåeligt blive et bolværk for revolutionen og republikken,
for kun en fuldstændig sejrrig revolution kan give
bønderne alt på landboreformernes område, alt det, som
bønderne ønsker, som de drømmer om, og som de virkelig
behøver (ikke for at tilintetgøre kapitalismen, som de
»socialrevolutionære« bilder sig ind, men) for at rejse sig
fra halvlivegenskabets dynd, fra forkuethedens og
trældommens mørke, for at forbedre deres levevilkår så
meget, som det overhovedet er gørligt inden for vareøkonomiens
grænser.
Dertil kommer, at det ikke er den radikale agrarreform
alene, der binder bondebefolkningen til revolutionen, men
også dens almene og stadige interesse som helhed. Selv i
kampen mod proletariatet har bondebefolkningen brug for
demokratiet, for kun et demokratisk system er i stand til
nøjagtigt at bringe dens interesser til udtryk og give den
overvægt som masse, som flertal. Jo mere oplyste bønderne
bliver (og under krigen mod Japan oplyses de med en
hast, som mange, der er vant til at måle oplysningen med
skolens alen, ikke har anelse om), des mere konsekvent og
beslutsomt vil de gå ind for en fuldstændig demokratisk
omvæltning, thi for dem er folkets herredømme gunstigt
og ikke skrækindjagende, som det er for bourgeoisiet. En
demokratisk republik bliver deres ideal, så snart de begynder
at befri sig for den naive monarkisme; for det sjakrende
(med et overhus osv. sjakrende) bourgeoisis bevidste
monarkisme betyder for bønderne den samme retsløshed,
den samme forkuethed og det samme mørke, blot med en
svag europæisk-konstitutionel fernis.
Derfor stræber bourgeoisiet som klasse naturligt og
uundgåeligt efter at komme ind under et liberalt-monarkistisk
partis vinger, mens bondebefolkningen som masse
tilstræber et revolutionært og republikansk partis ledelse.
Derfor er bourgeoisiet ikke i stand til at føre den demokratiske
revolution til ende, mens bønderne er i stand til at føre
revolutionen til ende, og vi bør af alle kræfter hjælpe
dem dermed.
Man vil indvende over for mig: det behøver ikke dokumentation,
det er abc, det forstår alle socialdemokrater
udmærket godt. Nej, de, der er i stand til at tale om »svæk-