Bind 4 - Oktober
Bind 4 - Oktober
Bind 4 - Oktober
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
72<br />
V. I. LENIN<br />
massernes åbne politiske optræden for at skabe sig en ny<br />
overbygning er blevet et faktum, når borgerkrigen er begyndt<br />
— da er det blodfattigdom, forkalkning, gold teori<br />
eller ligefrem utroskab og forræderi mod revolutionen at<br />
indskrænke sig til »ord« på den gamle manér, uden at give<br />
en direkte parole om at gå »til sagen«, at skubbe sagen fra<br />
sig med en henvisning til de »psykiske betingelser« eller til<br />
»propaganda« i almindelighed. Det demokratiske bourgeoisis<br />
frankfurtske sludrebøtter er et uforglemmeligt historisk<br />
eksempel på et sådant forræderi eller en sådan gold<br />
studiditet.<br />
Ønsker De en belysning af denne forskel mellem den vulgære<br />
revolutionisme og de revolutionæres khvostisme gennem<br />
den socialdemokratiske bevægelses historie i Rusland?<br />
De skal få en sådan belysning. Tænk på årene 1901-<br />
1902, der ikke ligger langt tilbage, og som allerede nu synes<br />
os at være et fjernt sagn. Det var kommet til demonstrationer.<br />
Den vulgære revolutionisme råbte op om<br />
»storm« (Rabotjeje delo) (32), der udsendtes »blodige<br />
flyveblade« (med oprindelsessted i Berlin, hvis jeg ikke husker<br />
fejl), man angreb »den litterære opblæsthed« og stemplede<br />
tanken om en landsomfattende agitation ved hjælp af<br />
et blad som en skrivebordsidé (Nadesjdin) (33). Khvostismen<br />
blandt de revolutionære optrådte derimod dengang<br />
med prækenen om, at »den økonomiske kamp er det bedste<br />
middel til politisk agitaiton«. Hvorledes stillede det revolutionære<br />
socialdemokrati sig? Det angreb begge disse to<br />
strømninger. Det fordømte trangen til fyrværkeri og råbene<br />
om storm, for alle så klart eller burde se, at åben<br />
masseoptræden først hørte morgendagen til. Det forsømte<br />
khvostismen og opstillede direkte en parole, der endog tilsigtede<br />
en væbnet folkeopstand, ikke at forstå som en direkte<br />
appel (på den tid ville hr. Struve ikke kunne finde nogen<br />
appel til »oprør« hos os), men at forstå som den nødvendige<br />
slutning, som »propaganda« (noget hr. Struve<br />
først kommer i tanker om nu — han kommer altid nogle år<br />
bagefter, den gode hr. Struve), som forberedelse af netop<br />
de »social-psykiske betingelser«, om hvilke det rådvilde,<br />
kræmmeragtige bourgeoisi nu snakker vidt og bredt, »trist<br />
og hen i vejret«. Dengang kunne man (og det blev gjort i<br />
Hvad Må Der Gøres?) fremstille arbejdet på et landsomfattende<br />
politisk blad, hvis ugentlige udsendelse syntes
Change language