Bind 4 - Oktober

122
V. I. LENIN
med begrebet diktatur. Iskra ønsker ikke en sådan »erstatning«.
Fuldkommen rigtigt, højtærede kam. Martynov! De
har af vanvare sagt en stor sandhed. De har med en ny
formulering bekræftet vor påstand, at Iskra trasker i halen
på revolutionen, forfalder til osvobosjdentsisk formulering
af dens opgaver, mens Vperjod og Proletarij giver paroler,
der fører den demokratiske revolution fremad.
Det forstår De ikke, kam. Martynov? Da spørgsmålet er
så vigtigt, skal vi anstrenge os for at give Den en grundig
forklaring.
Den demokratiske revolutions borgerlige karakter viser
sig blandt andet i, at en hel række samfundsklasser,
-grupper og -lag, der helt og fuldt anerkender privatejendommen
og vareøkonomien og ikke formår at overskride
disse rammer, i kraft af tingenes logik kommer til erkendelse
af selvherskerdømmets og overhovedet det feudale
systems uduelighed og slutter sig til kravet om frihed. Den
borgerlige karakter af denne frihed, der kræves af »samfundet«
og forsvares af godsejerne og kapitalisterne med
strømme af ord (og kun ord!), træder tillige klarere og klarere
frem. Samtidig bliver det mere og mere åbenbart, at
der er en grundlæggende forskel mellem arbejdernes og
bourgeoisiets kamp for friheden, mellem den proletariske
og den liberale demokratisme. Arbejderklassen og dens
bevidste repræsentanter går fremad og forcerer denne
kamp fremad, de er ikke bange for at føre den til ende, men
sætter sig tværtimod mål, der går langt videre end selv
den mest vidtgående ende af den demokratiske revolution.
Bourgeoisiet er inkonsekvent og egoistisk, det accepterer
kun ufuldstændigt og hyklerisk frihedens paroler. Alle forsøg
på ved et specielt skel, ved specielt udarbejdede »punkter«
(i stil med punkterne i Starovers eller konferencens resolutioner)
at bestemme de grænser, bag hvilke dette
hykleri hos frihedens borgerlige venner eller, om man vil,
dette forræderi mod friheden fra dens borgerlige venners
side begynder, er uvægerligt dømt til at mislykkes, thi
bourgeoisiet, der befinder sig mellem dobbelt ild (selvherskerdømmet
og proletariatet), er i stand til ad tusinde veje
og med tusinde midler at skifte stilling og paroler, det kan
indrette sig efter et skridt til venstre og et skridt til højre
og ustandseligt kohandle og sjakre. Den proletariske
demokratismes opgave består ikke i at udtænke sådanne