Bind 4 - Oktober
Bind 4 - Oktober
Bind 4 - Oktober
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
13 TIL DEN DANSKE UDGAVE<br />
førelse af demokratiske beslutningsprocesser stod den demokratiske<br />
centralismes princip på dagsordenen. Dette<br />
behandles i artiklen Frihed til Kritik og Enhed i Handling.<br />
Moskva-opstanden, som er emnet for den næste artikel i<br />
dette bind, udspilledes i december 1905. Forud var i oktober-november<br />
gået vældige strejker og demonstrationer,<br />
økonomiske og politiske. Disse aktioner havde nødsaget<br />
tsardømmet til at manøvrere og love reformer, f. eks. indførelse<br />
af en duma, et rådgivende »parlament« uden virkelige<br />
beføjelser. Løfterne tilfredsstillede ikke arbejderne,<br />
hvis krav var anderledes fundamentale. Strejkerne og demonstrationerne<br />
forberedte masserne på opstand. Bolsjevikkerne<br />
i Moskva besluttede den 5. december på en konference<br />
at gå ind for strejke og væbnet opstand. Sovjetten i<br />
Moskva erklærede den 7. december politisk generalstrejke.<br />
Kampene i Moskva blev yderst voldsomme og varede til<br />
den 19. december, da bolsjevikkernes Moskva-komité og<br />
sovjetten opfordrede til indstilling af opstanden, fordi<br />
overmagten på tsardømmets side var for stor. Men i selve<br />
opfordringen til standsning af kampene var der stadig en<br />
sejrssikker tone.<br />
Eksemplet fra Moskva blev fulgt i mange andre byer over<br />
hele Rusland. Men som helhed — fremgår det af Lenins artikler<br />
og den senere historiske udforskning af begivenhedernes<br />
forløb — var kampene utilstrækkeligt samordnede<br />
og offensive. Dertil kom, at mensjevikkerne og de socialrevolutionære<br />
i sovjetterne modarbejdede opstandene.<br />
Plekhanov udtalte: Man burde ikke have grebet til våben.<br />
Lenin svarede: Tværtimod, man burde have grebet mere<br />
beslutsomt, energisk og offensivt til våben.<br />
De væbnede kampe i Moskva og andre russiske byer i december<br />
1905 betragtes som den første russiske revolutions<br />
højdepunkt. Skønt opstandene led nederlag, bragte de adskillige<br />
foreløbige resultater. Disse gik atter delvis tabt, da<br />
tsardømmet i 1907 følte sig stærkt nok til at tage sine nødtvungne<br />
indrømmelser tilbage. Men den indsigt var vundet<br />
af store arbejdermasser, at tsardømmet måtte styrtes<br />
med væbnet magt, og at løfter fra bourgeoisiets partier<br />
ikke var troværdige.<br />
I Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti fik disse<br />
erfaringer og den voldsomme reaktion og forfølgelserne<br />
efter revolutionens nederlag dybe eftervirkninger. Par-