Bind 4 - Oktober

OM PARTIETS REORGANISATION 165
give os en mængde oplysninger om indvundne erfaringer,
det vil på to-tre uger, (hvis sagen gribes energisk an) frembringe
nye socialdemokratiske kræfter blandt arbejderne
og i langt bredere lag vække interesse for det socialdemokratiske
parti, som vi nu har besluttet at opbygge på en ny
måde sammen med alle kammerater blandt arbejderne.
På alle møder vil spørgsmålet om oprettelse af forbund,
organisatione r og gruppe rip årtiet øj eb likke ligt b live re j st.
Hvert forbund, hver organisation og gruppe vil straks
vælge sit bureau, sin bestyrelse eller sit forretningsudvalg,
med andre ord en central og permanent institution,
der varetager organisationens anliggender, opretholder
kontakt med stedlige partiinstitutioner, modtager og
fordeler partilitteratur, opkræver kontingent til partiets
arbejde, arrangerer møder, foredrag og beretninger og
endelig forbereder valg af delegerede til partikongressen.
Partikomiteerne vil naturligvis sørge for at bistå enhver
sådan organisation og forsyne den med materialer, som
forklarer, hvad vort parti, RSDAP, står for, hvad dets historie
og nuværende store opgaver er.
Endvidere er det på tide også at sørge for oprettelse af lokale
økonomiske støttepunkter, om man så må sige, for arbejderne
i de socialdemokratiske organisationer, i form af
spisesteder, tehuse, ølstuer, biblioteker, læsesale, tir*
osv., osv., der drives af partimedlemmer. Man må
ikke glemme, atud over det »selvherskende« politi vil også
de »selvherskende« arbejdsgivere forfølge socialdemokratiske
arbejdere og afskedige agitatorer. Derfor er det en
yderst vigtig sag at få etableret baser, der er så uafhængige
som muligt af fabrikanternes vilkårlighed.
Vi socialdemokrater bør i det hele taget udnytte den
nuværende udvidelse af handlefriheden på enhver
tænkelig måde, og jo mere denne frihed sikres, jo mere
energisk må vi fremføre parolen »Ud blandt folket!«. Nu
*) Jeg kender ikke noget tilsvarende russisk ord og bruger (det franske) »tir« for
steder, hvor der skydes til måls, hvor der er diverse våben til rådighed, og hvor
enhver interesseret for en ringe betaling kan komme til at skyde til måls med
revolvere og geværer. I Rusland er der proklameret møde- og foreningsfrihed.
Borgerne har også ret til at forsamle sig til skydeøvelser, som ikke kan være
til fare for nogen. I enhver europæisk storby kan man finde offentlige skydebaner—
i kælderlokaler, undertiden uden for byen osv., og det er absolut ikke overflødigt
for arbejderne at lære at skyde, at lære at behandle våben. Naturligvis vil
vi først for alvor og i stor stil kunne gøre dette, når der er tilvejebragt foreningsfrihed,
og når politislyngler, der ville vove at lukke sådanne institutioner, kan
stilles for retten.