Bind 4 - Oktober

NOTER 201
den, dens fortid og fremtid styres og bestemmes af stemmeflertallet i
netop dén repræsentative forsamling, der har den ære at tælle dem
blandt sine medlemmer.« (Werke, bd. 8, s. 87).
Med udtrykket parlamentarisk kretinisme karakteriserede Lenin
opportunisternes tro på, at den parlamentariske styreform formår alt,
og at den parlamentariske virksomhed er den eneste form eller dog
hovedformen for politisk kamp. S. 66.
30) På det tyske socialdemokratis kongres i Breslau i 1895 opstod der
uoverensstemmelser omkring udkastet til et agrarprogram.
Programudkastet indeholdt alvorlige fejltagelser, bl.a. tendenser til at
gøre det proletariske parti til »hele folkets« parti. Kongressen forkastede
forslaget med 158 stemmer mod 63. S. 68.
31) Iskra (Gnisten), den første landsdækkende illegale marxistiske avis
i Rusland, grundlagt af Lenin i 1900.
Det første nummer af Iskra udkom i december 1900 i Leipzig, de
følgende i Miinchen, fra juni 1902 i London og fra foråret 1903 i Geneve.
På Lenins initiativ og med hans bistand udarbejdede Iskras redaktion
et forslag til partiprogram (offentliggjort i Iskra nr. 21, den 1. juni 1902)
og forberedte RSDAP's 2. kongres, der fandt sted fra den 17. (30.) juli til
10. (23.) august 1903. Forud for kongressen sluttede størsteparten af de
lokale partiorganisationer sig til Iskra, godkendte dens taktik, program
og organisationsplan og enerkendte den som deres og RSDAP's talerør.
Snart efter RSDAP's 2. kongres bemægtigede mensjevikkerne sig
med Plekhanovs hjælp Iskra. Fra og med nr. 52 ophørte Iskra at være
organ for den revolutionære marxisme. S. 68.
32) Dabotjeje Delo (Arbejdersagen), økonomisternes tidsskrift, udkom
uregelmæssigt i Geneve mellem april 1899 og februar 1902 som organ for
Forbundet af Russiske Socialdemokrater i udlandet. Rabotjeje Delo kommenteres
kritisk i Lenins værk Hvad Må Der Gøres? (se denne udgaves
bd. 2). S. 72.
33) Der hentydes til et angreb, som L. Nadesjdin (pseudonym for O.
Selenskij) rettede mod det gamle Iskras plan. Lenin kritiserede dette
angreb i 1902 i Hvad Må Der Gøres? (se denne udgaves b.2). S. 72.
34) Frankfurter Zeitung, konservativt dagblad, der varetog tyske
finanskredses interesser. Det udkom i Frankfurt am Main fra 1856 til
1943 og på ny fra 1949 under navnet Frankfurter Allgemeine Zeitung
som tysk storkapitals talerør. S. 74.
35) Bernsteinisme, anti-marxistisk retning i den socialdemokratiske bevægelse.
Den dukkede op i slutningen af det 19. århundrede og fik navn
efter socialdemokraten Eduard Bernstein, der forsøgte at revidere
Marx's teori om revolutionen i borgerlig-liberalistisk ånd. I Rusland var
denne retning repræsenteret af de »legale marxister«, økonomisterne,
bundisterne og mensjevikkerne. S. 77.
36) Her refereres til Lenins artikler Socialdemokratiet og den provisoriske
revolutionære regering og Proletariatets og de arbejdende
bønders revolutionære demokratiske diktatur, der offentliggjordes i
numrene 13 og 14 af den bolsjevikiske avis Vperjod (se Saml. Værker,
russ. 5. udgave, b. 10, s. 1-19 og 20-31). S. 80.