Bind 4 - Oktober
Bind 4 - Oktober
Bind 4 - Oktober
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
180<br />
V. I. LENIN<br />
bragt på bekostning af vældige ofre. Bevægelsen blev løftet<br />
fra den politiske generalstrejke til et højere trin. Den tvang<br />
reaktionen til at gå til det yderste i modstanden, og bragte<br />
dermed i uhyre grad det øjeblik nærmere, da revolutionen<br />
også vil gå til det yderste i anvendelsen af angrebsmidler.<br />
Reaktionen kan ikke gå videre end til artilleribeskydning af<br />
barrikaderne, husene og mængden på gaderne. Revolutionen<br />
kan gå endnu længere end Moskvas kampgrupper, meget,<br />
meget længere både i dybden og i bredden. Og revolutionen<br />
er gået langt frem siden december. Den revolutionære<br />
krises grundlag er blevet umådeligt meget bredere —<br />
klingen må nu slibes skarpere.<br />
Proletariatet følte før sine ledere, at der var sket en forandring<br />
i de objektive kampbetingelser, og at dette krævede<br />
overgang fra strejke til opstand. Praksis gik som altid<br />
foran teorien. Den fredelige strejke og demonstrationerne<br />
ophørte straks at tilfredsstille arbejderne, der spurgte:<br />
Hvad så videre? — og krævede mere aktive handlinger.<br />
Direktivet om at bygge barrikader nåede yderdistrikterne<br />
med uhyre forsinkelse, mens der allerede byggedes barrikader<br />
i centrum. Arbejder masserne gik i gang med sagen,<br />
men blev ikke tilfredsstillet heller af det, de spurgte: Hvad<br />
så videre? — de krævede aktive handlinger. Vi ledere af det<br />
socialdemokratiske proletariat lignede i december hin<br />
oberst, der disponerede så tåbeligt over sine regimenter,<br />
at størstedelen af hans tropper ikke kom til at deltage<br />
aktivt i slaget. Arbejdermasserne søgte, men fandt ikke<br />
direktiver om aktive masseaktioner.<br />
Der er således ikke noget mere kortsynet end Plekhanovs<br />
opfattelse, som alle opportunister har grebet med kyshånd,<br />
at strejken var ubetimelig og ikke skulle have været<br />
iværksat, og at »man ikke burde have grebet til våben«.<br />
Tværtimod, man burde have grebet mere beslutsomt,<br />
energisk og offensivt til våben, man burde have klargjort<br />
for masserne, at det var umuligt at nøjes med en fredelig<br />
strejke, og at en uforfærdet og skånselsløs væbnet<br />
kamp var nødvendig. Og nu må vi endelig åbent og hørligt<br />
for alle erkende, at politiske strejker er utilstrækkelige, vi<br />
må i de bredeste masser agitere for væbnet opstand og ikke<br />
tilsløre dette spørgsmål med nogen som helst »indledende<br />
stadier« eller med nogen tågetale. Hvis man skjuler for<br />
masserne, at en forbitret, blodig, tilintetgørende krig er